Når ferieglade danskere tager på sommerferie om kort tid, får den globale usikkerhed efter indsættelsen af Donald Trump indflydelse på destinationen.

Hver anden danskers rejseplaner er således påvirket af den geopolitiske situation. Det viser en ny undersøgelse foretaget af YouGov for Gjensidige og Gouda Rejseforsikring.

Kigger man på hvordan, tegner der sig et mønster af, at danskerne vælger USA fra til fordel for destinationer tættere på.

18 procent af de adspurgte vil ikke rejse til USA. 21 procent vil kun rejse inden for Europas grænser. Fem procent vil kun rejse i Norden, og seks procent vil slet ikke rejse til udlandet på grund af situationen.

Hos Gouda Rejseforsikring, der hører under Gjensidige, mærker man, at »USA er en udfordring for rejsebranchen«. Det fortæller fagchef Louise Hertzum Andersen.

»Jeg tror, at de fleste tygger på det derhjemme i stuen og tænker, at det godt kan være, de skal vente med den rejse til USA og vælger noget andet i år. Det kan også være, man lige tøver lidt, og så falder det til ro,« siger hun.

Hun ser de mange danskeres fravalg af USA i undersøgelsen som et udtryk for, at mange gerne vil tage stilling til den politiske situation.

»Der kan også være en vis nervøsitet i, at man ikke har lyst til at tage den risiko ved, at man kan stå derovre og have nogle problemer med rejsepapirer eller andet,« siger hun.

Hos Spies Rejser oplever man også en stor nedgang i antallet af danskere, der ønsker at rejse til USA i den nuværende situation. Det fortæller kommunikationschef Sofie Folden Lund.

»Vi ser en ret voldsom nedgang i rejser til USA på omkring 50 procent. Folk tøver med at booke. Lige nu er det 50 procent, men det ændrer sig hele tiden. Det begyndte i januar med otte til ti procent. I løbet af marts begyndte det at gå mere voldsomt for sig. Der raslede det ned, og nogle uger havde vi slet ikke noget salg,« siger hun.

Danskerne stemmer med fødderne

Udover danskere er der en generel tendens til, at udenlandske turister vender ryggen til USA efter Donald Trumps udmeldinger om straftold, trusler mod allierede og store politiske omvæltninger i hans første måneder på posten.

I marts var der 17 procent færre vesteuropæere, der tog til USA sammenlignet med samme måned året før. Det viser tal fra den amerikanske turistmyndighed NTTO, skriver Forbes.

De største europæiske markeder, Storbritannien og Tyskland, står for en nedgang på henholdsvis 15 og 29 procent.

De to lande har ifølge The Independent advaret deres borgere mod at tage til USA på grund af risikoen for at blive tilbageholdt af de amerikanske immigrationsmyndigheder.

En række andre danske rejsebureauer kobler også deres faldende rejsesalg i USA sammen med Donald Trumps indtog i Det Hvide Hus.

I april berettede fire forskellige bureauer over for DR, at de har oplevet et fald i salget på mellem 25 procent og 40 procent. Det drejede sig blandt andet om Jysk Rejsebureau, der havde set et fald på 32 procent.

»Vi kæder det helt sikkert sammen med, at nogle stemmer med fødderne og ikke synes, at de har lyst til at rejse til USA, når Trump fører den politik, som han gør,« sagde direktør Niels Amstrup til DR.

Andre destinationer i stigning

Det kan også mærkes hos Spies Rejser, at mange danskere stadig vil til fjerne himmelstrøg. Her er der sket en stigning for en række forskellige destinationer samtidig med faldet i rejser til USA.

»Det er svært at sige, om det én til én er, fordi folk fravælger USA og vælger noget andet. Men samtidig med, at det er gået ned for USA, er det gået lidt op for Mauritius, Maldiverne og Dubai,« siger kommunikationschef Sofie Folden Lund.

Indtil videre er der intet problem i at rejse til USA for danskere, slår Louise Hertzum Andersen fast. Hun oplever også kunder, der på ingen måde dropper deres tur.

Det afspejler undersøgelsen fra YouGov også. 37 procent af de adspurgte svarer, at den geopolitiske situation ikke har nogen betydning for, hvor de har valgt at holde ferie. 13 procent svarer »ved ikke«.

»Rigtig mange skal ud at studere eller har et formål, som for dem er lidt større end den her problematik, og de har planlagt i lang tid. Så gennemfører de det og ringer måske til os en gang under turen. Men de virker trygge, dem der skal afsted,« siger Louise Hertzum Andersen fra Gouda Rejseforsikring.

Det er ikke kun principper og signaler, der er på spil. Fravalget af USA kan komme til at gøre ondt på amerikanernes økonomi.

I slutningen af marts anslog det internationale analysefirma Tourism Economics, at den amerikanske turistbranche står til et tab i omsætningen på 441 milliarder kroner i 2025.

Undersøgelsen er gennemført af YouGov for Gjensidige blandt 1.023 repræsentativt udvalgte danskere over 18 år. De er blevet spurgt:

Har den geopolitiske situation betydning for eller har haft betydning for, hvor du forventer/har valgt at rejse hen i 2025?

• Ja, jeg vil ikke rejse til USA/har fravalgt at bestille ferie i USA: 18 %
• Ja, jeg vil kun rejse inden for Europa/har bestilt ferie i Europa: 21 % 
• Ja, jeg vil kun rejse inden for Norden/har bestilt ferie i Norden: 5 % 
• Ja, jeg ønsker ikke at rejse til udlandet i den nuværende geopolitiske situation: 6 %
• Nej, den geopolitiske situation har ingen betydning for, hvor jeg forventer at holde/har valgt at holde sommerferie: 37 %
• Ved ikke: 13 %

Danskerne køber flere og flere ting på nettet fra udenlandske butikker, og særligt varer fra Kina er stukket helt af.

Det viser friske tal fra Nets, der administrerer Dankortet og dermed har tæt føling med, hvor og hvordan vi bruger det.

Knap hver anden dansker, nemlig 48 procent, købte sidste år varer online fra udlandet. Det er en fordobling i forhold til 2023.

Kina har nu lagt sig på førstepladsen over lande, hvor danskerne handler på nettet. For et år siden udgjorde køb hos kinesiske onlinebutikker fem procent af alt det, som danskerne sammenlagt købte på nettet. 

Nu er det helt oppe på 19 procent af alle danskere, altså næsten en femtedel, der har købt varer i Kina, først og fremmest gennem de to kendteste tjenester Temu og Shein.

Tysk og svensk Amazon trækker

Samtidig stiger også handlen hos Amazon markant. Amazon har aldrig åbnet en særlig netbutik i Danmark, men det forhindrer ikke danskerne i at købe ind hos den amerikanske internetgigant. Det sker i stedet gennem Amazons tyske og svenske netbutik.

Andelen af danskere, der har handlet hos Amazon i Tyskland eller Sverige, er gået fra ti procent for et år siden til nu 23 procent, og ni ud af ti siger, at de vil købe mere ind her.

Netop da Amazon under lettere kaotiske omstændigheder i oktober 2020 åbnede i Sverige, var særligt den danske detailhandel bange for, at danskerne ville købe stort ind her.

»Knap hver anden dansker køber nu varer fra udlandet, hvilket er næsten en fordobling, og det sker især hos Temu, Shein og Amazon. Netop de taler ind i det lystbetonede køb, hvor prisen er det afgørende. Det ser man også af den måde, som de strukturerer deres salg på,« forklarer Nets' ekspert i e-handel, Rikke Madsen, og tilføjer:

»De er dygtige til at kende deres forbrugere. Man præsenteres for, hvad algoritmen finder er interessant for den enkelte, og så kan man få penge tilbage, når man køber noget, og præsenteres for tidsbegrænsede tilbud.«

Netbutikkerne taler altså mere til vores impulskøb, for undersøgelsen viser faktisk en stigning i danskernes fokus på at købe lokalt. Hele 23 procent er villige til at vente længere på en ordre, hvis den kan beskytte miljøet ved ikke at skulle sendes langvejs fra, men købes i en dansk butik.

»Det er som turen i det lokale supermarked: Når man vælger kød, tager man en aktiv beslutning og køber økologi af principielle årsager. Herefter går man forbi spotvarerne, og så taler det til vores købelyst og -drift, og så ryger principperne,« siger Rikke Madsen.

EU på vej til at droppe toldfrihed

Nets' »E-handelsrapport« er udgivet hvert år siden 2007. Den bygger på interview med flere end 2.600 danskere.

Den viser sammenlagt, at 78 procent af danskerne har handlet i danske netbutikker i 2024 mod 74 procent året før.

Rapporten leverer ikke absolutte tal for, hvad danskerne faktisk har købt for på nettet.

Kina-rekorden kan dog meget vel blive en enlig svale. EU arbejder nemlig på at afskaffe den toldfri status, som pakker til en værdi af mindre end 150 euro (cirka 1.120 kroner) har lige nu. Det er den, som gør det muligt at købe meget billigt i Kina, fordi der ikke skal betales told af varerne.

Europa-Kommissionen anslår, at 91 procent af alle sådanne varepakker på under 150 euro i 2024 kom fra Kina. De talte i alt 4,6 milliarder forsendelser under toldgrænsen til Europa – en fordobling siden 2023.

»Oftest er danskernes køb fra Kina på ganske små beløb, men fordi toldgrænsen eksisterer, vil ordrerne oftest blive delt op i flere, så de går under grænsen. Hvis man afskaffer denne grænse, må der blive mindre handel,« vurderer Rikke Madsen.

Europæiske forbrugerombudsmænd har kritiseret de kinesiske netbutikker for vildledning, falske anmeldelser og skjulte kontaktoplysninger til selskaberne bag. Desuden overholder kinesiske varer ofte ikke europæiske sundheds- og sikkerhedskrav, hvorfor Forbrugerrådet Tænk tidligere har advaret mod at købe blandt andet røgalarmer, cykellygter og anden form for sikkerhed. Herudover frarådes kosmetik- og plejeprodukter som makeup og cremer tillige med køkkenudstyr, som kommer i kontakt med fødevarer.

»ANPR«

Ifølge parkeringsbranchen er de fire bogstaver symbol på fremtidens registreringssystem.

Spørger man derimod transportminister Thomas Danielsen (V), får piben en anden lyd. 

Det har Jyllands-Posten gjort, og ministeren blæser nu til kamp mod parkeringsselskaberne og deres »usynlige bøder«.

ANPR er et system, som blandt andet bruges i parkeringsanlæg til at registrere nummerplader, når bilen kører ind. Dermed kan parkeringsselskaberne – helt ubemandet – aflæse, om bilerne har betalt for parkeringen inden for 48 timer.

Har bilen holdt forkert eller for længe, får ejeren tilsendt parkeringsbøden digitalt, til gengæld sidder der ingen gul seddel under vinduesviskeren. Deraf tilnavnet »usynlige bøder«. 

Og det er kernen i problemet ifølge ministeren. 

»Det står sort på hvidt og endda i første paragraf i bekendtgørelsen. Så er det jo overlagt, at man ignorerer gældende lovgivning på området. Kontrolafgiften skal anbringes synligt på køretøj eller overgives til føreren,« siger Thomas Danielsen til Jyllands-Posten.

Forbrugerombudsmanden mener også, at der skal ligge en fysisk bøde i forruden, så bilisten bliver opmærksom på, hvornår overtrædelsen af reglerne er sket. Det giver desuden bilens ejer mulighed for at modbevise en eventuel ulovlig parkering.  

Men ifølge Jørgen Pedersen er der tale om et forsvindende fåtal, som systemet ikke bør indrettes efter. 

Han er daglig leder i brancheforeningen DPPB, hvor blandt andre APCOA og Q-Park er medlemmer. 

I et interview med Jyllands-Posten henviser Jørgen Pedersen til et notat udarbejdet af Gorrissen Federspiel på vegne af parkeringsbranchen, som vurderer, at de digitale bøder ikke er i strid med gældende regler.

Fordi ANPR-systemet allerede er implementeret mange steder, vil det være en tilbagerulning af den teknologiske udvikling at afkræve parkeringsselskaberne at arbejde med fysiske bøder.

Men det bør ikke ligge bilisterne til last, mener transportministeren, der i Politiken beskylder selskaberne for at have »lav moral«:

»Jeg mener simpelthen ikke, at man som bilist skal anerkende de her afgifter. Man skal ikke betale dem,« siger Thomas Danielsen.

Torsdag blev dagen, hvor to af tidens mest omtalte og indflydelsesrige topchefer tog fløjlshandskerne af og gik i flæsket på hinanden.

Det skete, da Novo Nordisk topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, fik sin ærkerival, Eli Lillys topchef, David Ricks, op i det røde felt ved at indgå en særaftale med USAs største medicinindkøber, CVS. Fra 1. juli vil CVS sælge Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy til en lavere pris, mens Eli Lillys stadig mere populære medicin, Zepbound, samtidig bliver udelukket.

Med skaktrækket risikerer Novo Nordisk at indlede en regulær priskrig på vægttabsmedicin i USA, men spørgsmålet er, om Lars Fruergaard Jørgensen og resten af Novo Nordisks topledelse har andre valg. 

Novo Nordisk har de seneste måneder tabt både markedsandele, markedsværdi og måske værst af alt, tillid på aktiemarkedet i et alarmerende højt tempo.

»Efter at aktien er faldet med omkring 60 procent fra toppen i sommeren 2024, skal vi gerne se, at aktiemarkedets tillid til Novo Nordisk kommer tilbage igen,« siger investeringschef Johnny Madsen.

Som medstifter og partner i Formue- og Investeringspleje rådgiver Johnny Madsen danskere om, hvordan de bedst investerer deres formuer.

Selvom Lillys topchef, David Ricks, forsøgte at nedtone konsekvenserne af Novo-topchefens træk, lagde han ikke skjul på, at han var utilfreds.

I årets første kvartal blev Zepbound fra Eli Lilly brugt i tre ud af fire recepter på vægttabsmedicin i USA. Lilly har inden for de seneste måneder nyligt overhalet Novo Nordisk på markedet for inkretinmedicin – en type medicin baseret på tarmhormoner som GLP-1, der bruges i storsælgende produkter som Ozempic, Wegovy, Mounjaro og Zepbound.

Ifølge David Ricks var det ventet, at Novo Nordisk ville forsøge at dæmme op for Lillys succes, men han udtrykte skuffelse over, at Novo Nordisk vender tilbage til metoder, som de to selskaber brugte tilbage i 2010erne.

Det slog han fast på et investormøde efter offentliggørelsen af Eli Lillys første kvartalsregnskab, som kom, stort set samtidig med at Novo Nordisk offentliggjorde nyheden om aftalen.

Aktiemarkedet kvitterede med at sende Eli Lilly-aktien ned med 11,7 procent, hvilket skar en stor bid af den stigning på næsten 19 procent, som Lilly har oplevet det seneste år. Samme dag steg Novo-aktien to procent. 

Delte meninger om aftale

At Novo Nordisks offensive træk er kontroversielt bliver belyst i en analyse fra den amerikanske investeringsbank Jefferies, der ikke er synderlig imponeret og kalder det »irrationelle prisbeslutninger«.

Jefferies anslår, at omkring 60 millioner amerikanere har en forsikringsordning, hvor de har mulighed for at få betalt vægttabsmedicin. Investeringsbanken vurderer, at et sted mellem 3 og 6,6 millioner patienter eller 5 til 11 procent af de 60 millioner fremover er nødt til at bruge Novo Nordisks medicin.

Jefferies’ analytiker tilføjer, at »vi er skeptiske over for, at Novo Nordisk træffer irrationelle prisbeslutninger« og vurderer samtidig, det kan føre til et ræs mod bunden, når det gælder prissætning.

Herhjemme hilser den erfarne sundhedsinvestor Claus Henrik Johansen, direktør og stifter af den børsnoterede investeringsfond Global Health Invest, til gengæld aftalen velkommen.

»Det er et interessant træk, og forhåbentlig kan det være med til at vende udviklingen for receptudskrivning i USA. Hvis det sker, så vil det klart øge tilliden til den kommercielle strategi,« siger Claus Henrik Johansen, der investerer bredt i medicinalselskaber, herunder også Novo Nordisk, Eli Lilly og Roche.

»Det handler om tro og tillid«

De seneste ti måneder har Novo Nordisk aktiekurs kun haft én retning. Og det har været nedad. Tidligere på året fortalte Berlingske historien bag selskabets aktienedtur, men siden er det kun blevet værre. 

Lars Fruergaard Jørgensen forsøgte at berolige investorerne, da han præsenterede selskabets årsregnskab i begyndelsen af februar. Her talte han om, at fedmemarkedet er ved at ændre karakter, og at der i fremtiden vil blive forskellige typer behandlinger til forskellige typer patienter. Han understregede også, at Novo Nordisk har en fantastisk pipeline.

Men det lod ikke til at imponere aktiemarkedet.

På Novos generalforsamling i marts talte topledelsen igen og igen om behovet for at styrke salget og den kommercielle del af forretningen. Og i begyndelsen af april i år stoppede Novo Nordisks koncerndirektør med ansvar for kommerciel strategi Camilla Sylvest med omgående virkning efter 28 år i selskabet. 

Ingen af delene har dog haft en positiv effekt på aktiekursen. 

»Det handler om tro og tillid. Man kan næsten ikke tvære mere rundt i det, men der er noget tillid, som er forsvundet, især i kølvandet på resultatet af det første fase 3-forsøg med CagriSema,« siger Claus Henrik Johansen.

Her henviser han til, hvordan Novo Nordisks ledelse på forhånd lagde op til, at selskabets nye håb, CagriSema, kunne give vægttab på mindst 25 procent. Da de foreløbige resultater af det første afgørende forsøg blev offentliggjort lige før jul, viste det sig imidlertid, at vægttabet kun blev på 22,5 procent.

Det fik aktiekursen til at falde med 20 procent på en enkelt dag. 

Novo Nordisk har siden forsøgt at forklare det skuffende resultat med, at selskabet helt usædvanligt havde givet patienterne mulighed for at justere dosis undervejs i forsøget for at mindske frafald. Men den forklaring har tilsyneladende ikke beroliget aktiemarkedet.

Men kursfaldet og den begyndende skepsis over for Novo Nordisk begyndte længe inden og har kunnet aflæses i den pris, investorerne har været villige til at betale for Eli Lillys aktie de seneste to-tre år.

Selvom det var Novo Nordisk, der løb med opmærksomheden i 2023 og 2024, og Lars Fruergaard blev valgt til årets person af Financial Times i slutningen af 2023, så var investorerne faktisk villige til at betale betydeligt mere for Eli Lilly-aktien, når man ser på virksomhedernes aktiekurs i forhold til det forventede resultat. 

Claus Henrik Johansen peger også på andre ting, som har ramt Novo Nordisk på tilliden. Konsekvenserne af kopiversioner af Wegovy på det amerikanske marked er for eksempel først blev nedtonet af topledelsen for senere i løbet af foråret at vise sig at have haft betydelig større betydning, end Novo Nordisk tidligere har fortalt. 

»Problemet er blevet nedtonet en del, og så viser det sig pludselig, at det er et meget større problem, end vi troede. Når det sker, har virksomhedens markedsovervågning ikke været god nok, eller også har du i hvert fald ikke kommunikeret ordentlig til markedet,« siger Claus Henrik Johansen.

Camilla Sylvests exit og de ændringer i topledelsen, det har medført, som Novo Nordisk ikke har kommenteret, fører også til ny usikkerhed og nye spørgsmål om Novos kommercielle strategi.

»Aktiemarkedet er ikke dumt«

Johnny Madsen, medstifter og partner i Formue- og Investeringspleje, er enig i, at markedets reaktion er et udtryk for manglende tillid til Novo Nordisk, men vil ikke kalde det en »decideret tillidskrise«, selvom han heller ikke er tilfreds med Novo Nordisks kommunikation især angående CagriSema-studiet.

»Men det handler også om, at det efterhånden står klart, at Lilly bliver størst de næste et til to år. Herefter er det usikkert, hvem der får førertrøjen, når Novo Nordisk efter planen lancerer CagriSema og sin tablet mod fedme,« siger Johnny Madsen.

Andre eksperter har de senere måneder talt om, at udviklingen i Novo Nordisks aktiekurs i et vist omfang er blevet afkoblet fra forretningen. Men den køber Claus Henrik Johansen fra Global Health Invest ikke.

»Det er jeg ikke enig i. Aktiemarkedet er ikke dumt. Ikke når man går fra kurs 1.000 til kurs 400,« siger Claus Henrik Johansen.

At Novo Nordisk ikke har kunnet slippe ud af den aktiekulkælder, selskabet er havnet i, hænger i høj grad sammen med Lillys succes med Zepbound i USA, fremhæver Johnny Madsen.

»Lilly har taget førertrøjen. Hvis det ikke er en udvikling i forretningen, så ved jeg ikke, hvad det er. Novo Nordisk er gået fra at være nummer et til at være nummer to, når vi ser på recepter i USA. De er blevet overhalet af Lilly,« siger Claus Henrik Johansen. 

Realismen og konkurrenter banker på døren

Samtidig begynder realismen at brede sig hos aktieanalytikerne, der på det seneste er begyndt at nedjustere deres prognoser for, hvor stort fedmemarkedet rent faktisk kan blive i 2030.

For et år siden opjusterede de samme analytikere deres prognoser til omkring 150 milliarder dollar og for enkelte vedkommende helt op til 200 milliarder dollar. Nu er der bred enighed om, at et realistisk bud er 100 milliarder dollar.

Samtidig bliver det stadig tydeligere, at den mulige konkurrence på det fremtidige vægttabsmarked vokser.

Lilly har præsenteret lovende forsøgsresultater for de to kommende vægttabsmidler, det supereffektive retratutide, og vægttabstabletten orforglipron, samtidig med at Novo Nordisk har problemer med at overbevise om, at selskabets store håb, CagriSema, og selskabets bud på en tabletbehandling kan klare sig i konkurrencen.

I marts i år har to danske biotekselskaber været med til at lægge yderligere pres på Novo Nordisk og skabe usikkerhed om, hvordan fremtidens fedmemarkedet kommer til at udvikle sig. 

Først indgik biotekselskabet Gubra en aftale med amerikanske AbbVie om en vægttabstablet baseret på hormonet amylin, som også indgår i Novo Nordisks CagriSema. 

Og få dage senere fulgte Zealand Pharma efter med samarbejdsaftale med schweiziske Roche. Her handlede det også om et amylinprodukt.

Derudover har tyske Boehringer og amerikanske Amgen også seriøse planer for fedmemarkedet. I Boehringers tilfælde sker det også på baggrund af aftaler med Zealand og Gubra.

»Markedet tiltrækker opmærksomhed fra andre seriøse aktører. Når Roche laver en aftale med Zealand og AbbVie med Gubra, så er der jo lige pludselig udsigt til mere konkurrence, hvis det går godt. Men hvad betyder det så for prisen og markedsandelene ude i fremtiden. Det er med til at øge usikkerheden,« siger Claus Henrik Johansen.

I bund og grund skal der sælges

Ifølge Claus Henrik Johansen og Johnny Madsen er der kun én vej at gå for Novo Nordisk.

»Det, der driver en aktiekurs på langt sigt, er den underliggende indtjening, så i bund og grund skal der sælges,« siger Johnny Madsen. 

»Hvis de skal vinde tilliden tilbage, skal de enten være mere åbne om udfordringerne eller – kort og godt – bare levere varen. Jeg tror, Novo Nordisk-aktien kommer op igen. Novo Nordisk skal bare eksekvere,« siger Claus Henrik Johansen.

Her er aftalen med CVS, som kommer oven i en aftale med en række af de helt store onlineklinikker, som indtil nu har udskrevet kopier af Wegovy, tidligere på ugen, inde i billedet.

Claus Henrik Johansen advarer dog mod at tro, at man kan sammenligne situationen for 12 måneder siden, hvor både Novo Nordisks og Lillys aktiekurs og markedsværdi var på vej til at vokse ind i himmelen, med nu.

»Verden har ændret sig. Der er kommet flere virksomheder til, som vil have en bid af kagen på fedmemarkedet. Selvom det ikke er sikkert, at de får en bid, er man nødt til at lægge det ind i sin vurdering af det fremtidige potentiale,« siger Claus Henrik Johansen.

Og så er der slangen i paradiset: Eli Lillys nye vægttabstablet, orforglipron. Tabletten efterligner virkningen af GLP-1-medicin som Wegovy, men kan fremstilles lettere og billigere, end den tabletudgave Novo Nordisk selv arbejder på. 

Under præsentationen af kvartalsregnskabet løftede Lillys topchef, David Ricks, sløret for, hvilken rolle tabletten kan komme til at spille på fedmemarkedet.

Her fortalte David Ricks, at Lilly ser store muligheder i på sigt at tilbyde tabletten til de mennesker, som ikke er svært overvægtige eller har følgesygdomme, men blot er overvægtige og ønsker at tabe sig for at forebygge problemer. 

David Ricks lod også skinne igennem, at Lilly har tænkt sig at køre fuld hammer på lancering og markedsføring af tabletten, selvom han ikke kunne løfte sløret for, hvad tabletten kommer til at koste. 

Johnny Madsen er på sin side skeptisk over for, hvor god Lillys tablet er, især når det handler om bivirkninger, og afventer derfor flere forsøgsresultater i de kommende måneder. 

Og så håber han, at Novo Nordisks ledelse vil komme med flere detaljer om deres planer for at lancere Wegovy i tabletform. Claus Johansen tror mere på Lilly.

»Det lyder fra topledelsen i Eli Lilly, at den er meget fortrøstningsfuld med hensyn til orforgliprons position i markedet samt ikke mindst muligheden for en kraftfuld markedsføring, hvis produktet bliver godkendt. Det er en besked til markedet, som alle aktører bør lytte til. Det gælder alle selskaber, også Novo Nordisk,« siger Claus Henrik Johansen.

DSV ville ikke selv fragte varer gennem Rusland.

Sådan lød det klare budskab fra den danske transportkoncernen, da Ukrainekrigen begyndte for mere end tre år siden. Men nu er der muligvis andre toner fra den store virksomhed fra Hedehusene.

For DSV har netop overtaget den store tyske transportkoncern DB Schenker og fået et problem med i købet.

Tyskerne fragter nemlig stadig containere gennem Rusland, og det er ikke umiddelbart noget, som DSV-ledelsen vil gøre noget ved.

Topchef Jens Lund forsøgte på en telekonference i denne uge at nedtone de russiske transporter, men eksperter advarer DSV mod at undervurdere situationen. DSV skal nemlig forstå, at den størrelse, som virksomheden har fået de senere år, også vil give en helt anderledes opmærksomhed fra offentligheden.

»Rent juridisk kan de sikkert godt blive ved, men det kan jo klart blive et imageproblem for DSV at fragte containere gennem Rusland. Det mærkelige er, at de har nogle etikregler, som de forsøger at følge, men det kan være, at midt i det store opkøb af DB Schenker ser de det her som en mindre ting,« siger Jacob Dahl Rendtorff, professor i virksomhedsetik ved Roskilde Universitet.

Nødvendigt med nye fragtruter

Jens Lund, topchef i DSV, ville ikke love et stop for DB Schenkers transporter gennem Rusland, da han blev spurgt om det på et pressemøde onsdag.

»Vi har en politik, som er ret klar. Schenker har nogle kontraktlige forpligtigelser, som de skal leve op til, og derefter vil vi evaluere situationen og vurdere, om vi ændrer vores politik. Men for nu er politikken uændret,« lød det fra Lund.

Præcis hvor meget forretning DB Schenker har i Rusland, er uklart. Det tyske medie Der Spiegel skrev i efteråret, at Schenker i de første seks måneder af 2024 transporterede godt 11.000 containere gennem Rusland.

Til sammenligning fragtede DB Schenker mere end 25.000 gennem Rusland i 2022.

Ruten gennem Rusland er særligt interessant, fordi den iranskstøttede Houthi-bevægelse i Yemen har lukket Suezkanalen for en stor del af skibstrafikken gennem området. Det er sket i protest mod Israels krig i Gaza og har fået de store rederier til at sejle syd om Afrika, når varer skal fragtes mellem Asien og Europa.

Rusland er blevet pålagt striber af sanktioner efter angrebet på Ukraine, og langt de fleste danske virksomheder har trukket sig ud af landet.

Men der er fortsat ingen sanktioner, når det gælder togfragt gennem det store land. Kombineret med urolighederne i Det Røde Hav betyder det, at der er meget tid at spare ved at anvende ruten over Rusland.

Etiske fodfejl i DSV

DB Schenker har kostet DSV 107 milliarder kroner og er efter Novo Holdings opkøb af den amerikanske lægemiddelproducent Catalent for 118 milliarder kroner i slutningen af 2024 det største opkøb nogensinde.

DB Schenker kommer til at kræve mange ressourcer at få integreret i DSV. Det kan spille en rolle for Jens Lund, som muligvis har opmærksomheden mod meget andet end Rusland.

»DSV er meget optaget af vækst, og det er gået meget stærkt i de senere år. Og kritiske stemmer kunne se det her, som at de har mindre fokus på etik og ansvar i øjeblikket og mere på vækst,« siger Jacob Dahl Rendtorff.

DSV er i de senere år endt i flere etiske udfordringer. Virksomheden har fået kritik fra kommentatorer og investorer for at investere i det saudiarabiske prestigeprojekt The Line, en futuristisk ørkenstorby.

Her har det blandt andet været debatteret, hvordan DSV kunne involvere sig i et land som Saudi-Arabien, der er kendt for at tvangsforflytte indbyggere, slå kritikere af styret ihjel og bryde menneskerettighederne.

DSV har også fået kritik for stort set ikke at have kvinder ansat i topledelsen.

Den stribe »fodfejl« har givet anledning til bekymring hos dem, der poster penge i DSV. Sådan lyder vurderingen fra Mikkel Emil Jensen, der er senioranalytiker i Sydbank, hvor han blandt andet dækker DSV.

»DSV har ellers altid haft deres sti ren, men investorerne har skullet vænne sig til mere uro i baglandet end tidligere,« siger Mikkel Emil Jensen.

»Jeg synes i bund og grund ikke, at DSV skal have noget at gøre med Rusland eller Putins krig i Ukraine,« fortalte en aktionær i DSV til ShippingWatch og Mobilitywatch torsdag.

Og Mikkel Emil Jensen kan såmænd godt forstå, hvor kritikken kommer fra, for det var mildest talt »ikke et klokkeklart svar«, som Jens Lund leverede på pressemødet.

»Investorer kan sagtens have ret skrappe moralske og etiske krav til de virksomheder, de investerer i. Derfor kan jeg heller ikke afvise, at den her udtalelse giver anledning til panderynker hos nogle af dem,« siger han og tilføjer:

»Fordi man inden opkøbet havde nultolerance for aktiviteter i Rusland, er det påfaldende, hvis man vil opføre sig anderledes efter opkøbet og ændre sit moralske kodeks.«

Han forklarer dog, at den faktiske overtagelse af Schenker stadig er så ny, at kontraktforpligtelserne kan være helt reelle.

»Der kan meget vel være en form for overgangsperiode, som gør, at man ikke kan trække sig. Men hvis man i DSV fortsætter med aktivitet i Rusland og løsninger, man tidligere havde sagt nej til drevet af etik, vil det være meget mærkværdigt,« siger Mikkel Emil Jensen.

Med vækst følger ansvar

Jacob Dahl Rendtorff er bekymret for, om DSV nogle gange glemmer, at det at drive virksomhed også handler om andet end indtjening.

»De er meget optaget af at indgå en handel og at få det til at fungere, mens de ikke tænker så meget på de etiske og kulturmæssige ting. Det kan i længden give bagslag,« siger han.

Professoren understreger, at DSV bliver set med helt andre øjne end for nogle år siden, hvor DSV var en mindre virksomhed. Med opkøbet af DB Schenker stiger DSVs omsætning til et stykke over 300 milliarder kroner. Det er nok til pladsen som Danmarks næststørste virksomheden efter Mærsk, som i 2024 havde et salg på godt 360 milliarder kroner. Novo Nordisk omsatte i fjor for godt 275 milliarder kroner.

»I kraft af at DSV er ved at være så store, får de en bredere betydning i samfundet. Det betyder, at de skal være mere optaget af at styrke deres legitimitet,« siger Rendtorff.

»Det har vi set med Mærsk, som har været meget optaget af deres image, fordi de har en national rolle. Den rolle kan DSV i stigende grad også begynde at få, og det kan blive sværere at være usynlige og betyde, at de skal begynde at tage sig mere af etiske spørgsmål, fordi de bliver større og bliver mere kendt i samfundet,« siger RUC-professoren.

DSV oplyser, at selskabet ikke går i detaljer om kontrakter, og presseafdelingen i DSV har sendt følgende udtalelse fredag:

»Vi er juridisk forpligtede til at overholde kontrakter, som Schenker har indgået, og det lever vi selvfølgelig op til. Vi evaluerer løbende vores politikker og praksis. Det er for tidligt at sige, om opkøbet vil betyde nogen ændringer.«

Europa-Kommissionen har fået et unikt indblik i, hvordan det går i en af Elon Musks mest kendte forretninger – ud over Tesla.

Hans sociale medie, X, som engang hed Twitter, har mistet over ti millioner europæiske brugere siden oktober.

Det viser nye tal, som det sociale medie har været tvunget til at indgive til EU Kommissionen.

For at sætte det ind i en skala, betyder det, at det sociale medie på seks måneder måtte give afkald på over ti procent af dets europæiske brugere, der nu tæller 94.830.300.

X er ikke forpligtet til at opgive antallet af aktive brugere andre steder end i EU, fordi de er en privat virksomhed, og derfor er det ikke helt til at sige, hvor begejstrede folk er for at være en del af Elon Musks platform i resten af verden. 

Sikkert er det dog, at det især er i Belgien, Frankrig og Polen, at brugerne flygter fra platformen i Europa.

I Belgien er det 11 procent af brugerne i landet, 13 procent i Frankrig og hele 20 procent i Polen.

I Danmark er flugten også til at se, men dog mere beskeden. Siden oktober har 69.000 brugere forladt platformen, svarende til knapt seks procent.

Musk hævdede i slutningen af marts, at platformen på globalt plan stadig har 600 millioner aktive brugere, der kan generere indtjening, men det præcise antal og udviklingen kendes ikke og kan af gode grunde heller ikke verificeres. 

Et af forretningsbenene i X er annonceindtægter. Her afhænger indtjeningen af, hvor mange brugere, annoncørernes reklamer kommer ud til. Derfor er det objektivt ikke godt for forretningen, at brugere flygter.

Kontroversielt sted

Siden Elon Musk købte det sociale medie i 2022, har også flere virksomheder og myndigheder lukket ned for eller overvejet deres tilstedeværelse på platformen.

Det skyldes, at algoritmen i langt højere grad nu end tidligere selekterer indhold. Det betyder, at det er sværere at forudsige, hvilket indhold der bliver eksponeret for flest brugere. Flere har derfor forklaret deres exit fra X med, at det er blevet sværere at generere trafik på opslag fra X.

Eksempelvis erklærede danske medier som Ritzau, DR og Journalisternes fagblad, Journalisten, tidligere på året, at de havde valgt at forlade X. 

Årsagen lå i manglende trafik og mulighed for at moderere indhold, mens kritikken var mere klar for Journalisten.

»Platformen har med Elon Musk i spidsen ødelagt sig selv og er blevet et sted, der er i direkte modstrid med de værdier, som vi på Journalisten hviler på: Nemlig åbenhed, fri og uafhængig journalistik og en demokratisk samtale på et oplyst grundlag,« lød det.

Også det danske politi fortalte i februar, at de så sig nødsaget til at løsrive sig mere fra at kommunikere til danskerne via X. 

»Når det kommer til misinformation og ændring af algoritmer, har X udviklet sig på en måde, som gør det tydeligt, at vi i politiet er nødt til at eje vores egen kommunikation,« sagde René Gyldensten, kommunikationschef i Rigspolitiet til Børsen.

Den nye måde at drive platformen på har også fået Europa-Kommissionen til at undersøge, om X overholder EUs krav om at reagere på ulovligt indhold og falske nyheder samt om tilstrækkelig gennemsigtighed og design. Undersøgelsen er endnu ikke færdig.

Under et kabinetmøde i Det Hvide Hus sagde forretningsmanden og mangemilliardæren Elon Musk onsdag, at han ville træde mere i baggrunden fra sit ellers fremtrædende arbejde for Donald Trump.

Arbejdet for Trump-administrationen var nemlig sat tilstrækkeligt i system nu, lod han forstå. 

»Og derfor er den mængde tid, jeg skal bruge her, meget mindre, og jeg kan vende tilbage til primært at drive mine virksomheder, som har brug for mig«. 

Af de virksomheder er selvfølgelig også elbilproducenten Tesla, hvis aktie er faldet med 40 procent siden årsskiftet. 

Kære Berlingske-læser.

Her kommer din daglige nyhedsoverflyvning fra Berlingskes erhvervsredaktion. Sommersolen har bagt ned fra oven hele ugen, og inde i den store erhvervsovn er der masser af lækre, friskbagte business-historier at gå på weekend på.

God læselyst!

#1 – Overset handelskrig tager til i styrke

Det er ikke så lige til at tillægge handelskrige menneskelige egenskaber, men skulle man forestille sig, at en handelskrig kunne være opmærksomhedskrævende, ville det virkelig ikke være sjovt at være handelskrigen mellem Indien og Bangladesh for tiden.

For mens alle taler om Donald Trumps sværdslag rundt om i verden, er også Indien og Bangladesh – to lande, der tilsammen udgør godt en femtedel af verdens befolkning – røget i totterne på hinanden. Det skriver BBC.

Naboskabet er kølnet over de seneste måneder, siden Bangladeshs befolkning smed premierminister Sheikh Hasinas på porten i august sidste år. Hasina er gået i eksil fra anklager om korruption og hvidvaskning i Indien, mens hendes efterfølger, Muhammad Yunus, har skærpet tonen over for de indiske naboer.

Nu har måneders verbal brydekamp fået handelspolitiske konsekvenser: I april lagde Bangladesh told på indisk uld, og Indien kvitterede ved at ophæve en transithandelsaftale, der muliggjorde, at Bangladesh kunne sende varer – særligt tøj – gennem Inden til tredjelande.

Det er lidt af en mavepuster for særligt Bangladeshs fast fashion-industri, der er et af landets væsentligste eksportben. Samtidig rumler indernes maver ifølge BBC på grund af Muhammad Yunus’ tætte bånd til det kinesiske styre.

#2 – Novo-konkurrentens forventede aktielussing 

»Vi er ikke overraskede over, at det blev annonceret«.

Sådan lyder det ifølge Børsen fra David Ricks, administrerende direktør og bestyrelsesformand i medicinalvirksomhed Eli Lilly.

Den fattede bemærkning falder, efter Novo Nordisk torsdag allierede sig med apotekerkæden CVS Health, der til gengæld rev Eli Lillys vægttabspille Zepbound ned fra hylderne.

Nyheden blev mødt med kontant afregning på aktiemarkederne. Selvom Eli Lilly, der har haft et strålende 2025, netop havde fremlagt regnskab for første kvartal, der viste en stigning i salget på 45 procent, faldt aktien i går torsdag med mere end 11,5 procent.

Det er altså ikke noget at sige til, at Novos nye CVS-alliance får en kølig modtagelse af David Ricks:

»Der er brug for flere valgmuligheder på markedet, ikke færre,« siger han.

#3 – Der er førerløse lastbiler på vejene

Øjenkontakt kan føre meget godt med sig – blandt andet forelskelser – men få former for øjenkontakt er mere afgørende end den, man som cyklist har med lastbilchauffører, der pønser på at dreje til højre.

Af samme årsag vil en nyhed bragt hos CNN i dag skabe skræk og rædsel hos cyklister verden over: De førerløse lastbiler er på vej. Ja, faktisk er de ikke bare på vej, men på vejene mellem Dallas og Houston i den amerikanske delstat Texas.

Det er lastbiler af mærket Aurora, der nu har faste ruter uden chauffør. Lastbilerne er udstyret med sensorer, der kan se mange hundrede meter frem, og teknologien er så skarp, at de førerløse lastbiler snart har rundet 2.000 kilometer på de amerikanske motorveje.

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A: En stribe afsløringer har belastet guldæg i dansk fond. Nu skifter det navn

Det kroatiske selskab Bellabeat lignede længe en gylden investering for den danske fond Nordic Eye. Siden har økonomiske problemer og en række kritiske historier sået tvivl om succesen, og Bellabeat har nu valgt at skifte navn.

Læs artiklen her.

B: Et skridt op eller ned ad konfliktstigen med USA? Sådan ser Thomas Bernt på Kinas melding om told

Kina vil gerne tale, men ikke med en kugle for panden, siger Berlingskes erhvervskommentator, Thomas Bernt Henriksen.

Læs artiklen her.

C: Pusterum til Trump – USAs »kongetal« holder stand

Efter onsdagens overraskende fald i USAs økonomi i årets første måneder, skulle arbejdsmarkedet – »kongetallet« – stå sin prøve. Og her var der meget mere for Donald Trump at glæde sig over. Beskæftigelsen bliver ved med at vokse.

Læs artiklen her.

For bare halvandet år siden blev det kaldt »en kæmpe succes«, med en anslået værdi på den gode side af 25 milliarder kroner.

Men siden har meget ændret sig for kroatiske Bellabeat, der har den danske investeringsfond Nordic Eye som storinvestor.

Techfirmaet fra Balkan – der sælger fitnessarmbånd til kvinder med tilhørende apps – er i en række artikler i Berlingske blevet afsløret i overdrivelser og usandheder, ligesom økonomien er gået i bakgear.

Og nu har Bellabeats to stiftere og direktører, Sandro Mur og Urska Srsen, taget et usædvanligt træk: Ifølge kroatiske medier skifter selskabet nu navn, så det fremover hedder String.

»Dette strategiske skridt fremad repræsenterer en naturlig fortsættelse af den hidtidige succesfulde vej og åbner døren for nye muligheder,« fremgår det af en meddelelse sendt til en række medier i Kroatien.

Berlingske har stillet en række spørgsmål til sagen til Sandro Mur og Urska Srsen.

Men de ønsker ikke at svare.

Nordic Eyes direktør, Anders Kaasgaard, som sidder med i Bellabeats bestyrelse, har ikke svaret på henvendelser om sagen.

Det er derfor uvist, om den store blæst omkring Bellabeat har haft indflydelse på ledelsens valg af at ændre navnet.

Forretningshemmeligheder

Nordic Eye købte sig i 2018 ind i Bellabeat, som dengang var værdisat til omkring 400 millioner kroner.

Men ifølge Nordic Eye var værdien i slutningen af 2023 eksploderet til at lyde på svimlende 26 milliarder kroner.

Altså en 65-dobling på bare fem år.

»Bellabeat er et helt vildt selskab. Og det er en fantastisk historie for os,« fortalte Nordic Eye-direktør Anders Kaasgaard i efteråret 2023 til Berlingske.

Fra Nordic Eyes stifter, Peter Warnøe, lød det videre, at Bellabeat havde omkring fem millioner betalende brugere, et salg i milliardklassen og samarbejder med globale superbrands som Tesla, Netflix, Apple og Miley Cyrus.

Efterfølgende er der dog blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved den påståede succes.

Bellabeat præsenterer sig som et »stolt og førende Silicon Valley-selskab«, men Berlingske har afsløret, at firmaets såkaldte hovedkontor i San Francisco blot er en postadresse.

Samtidig har det vist sig, at Bellabeat – trods udmeldinger om butiksåbninger i Miami, Paris og Berlin – ikke har nogen butikker.

Derudover har Berlingske afsløret, at Bellabeat har modtaget et stort millionbeløb fra et schweizisk selskab, som var helt centralt i en korruptionssag på Balkan.

Og samtidig har de to direktører, Sandro Mur og Urska Srsen, afvist at oplyse, hvor selskabets påståede omsætning på flere milliarder kroner stammer fra.

Det er forretningshemmeligheder, har de forklaret til Berlingske.

»En udfordring«

Sideløbende med afsløringerne har Nordic Eye – som ejer omkring 20 procent af Bellabeat – sænket sin vurdering af det kroatiske selskabs værdi markant.

Som nævnt lød den oprindelige vurdering på 26 milliarder kroner, men i foråret 2024 blev den skåret ned til otte milliarder kroner.

Altså et hug på hele 18 milliarder kroner.

Efterfølgende har Nordic Eye sænket værdier til syv milliarder kroner.

Den danske fond har da også for nylig beskrevet Bellabeat som »en udfordring« i en intern rapport til sine knap 400 investorer, der både dækker over velhavende privatpersoner og større formueforvaltere.

Af rapporten – som Berlingske er i besiddelse af – fremgik det, at Bellabeat er i økonomiske problemer.

På under halvandet år er firmaets omsætning halveret, ligesom der fem kvartaler i træk har været millionunderskud på driften.

Hverken Bellabeats direktører eller Nordic Eye har ønsket at kommentere den negative udvikling.

Sandro Mur og Urska Srsen har heller ikke ønsket at svare på, om de fremover skal være direktører i selskabet efter navneændringen til String.

Pandora – et af landets største og mest succesfulde børsselskaber – efterforskes lige nu af politiet.

Men det faktum fremkalder tilsyneladende ingen panik på hovedkontoret ved Havneholmen i København.

»Ren chikane og et udtryk for desperation,« kalder smykkekæmpen den anmeldelse for bedrageri, som den kulørte forretningsmand Jesper »Kasi« Nielsen har indgivet mod sin tidligere arbejdsgiver.

Noget kunne dog tyde på, at sagen bliver taget alvorligt hos National Enhed for særlig Kriminalitet (NSK), der står for efterforskningen.

Onsdag den 19. marts blev der afholdt et retsmøde ved Retten i Lyngby, som afsagde kendelse om såkaldt edition. Det betyder, at en person – eller muligvis en virksomhed – blev pålagt at udlevere materiale om sagen til NSK.

Det viser en retsbog, som Berlingske har fået aktindsigt i.

»Edition handler typisk om nogle dokumenter, som politiet gerne vil have fingre i, fordi de kan belyse noget relevant i efterforskningen,« siger Stefan Møller Jørgensen, som er forsvarsadvokat og har en fortid som anklager hos netop NSK.

Han er ikke involveret i den konkrete sag, og hans kommentar er derfor generel.

Det omtalte retsmøde blev – på anmodning fra NSK – afholdt for lukkede døre. Det er derfor uvist, hvem der er blevet pålagt at udlevere materiale til politiet.

Berlingske har spurgt Pandora, om selskabet er blevet bedt om at udlevere oplysninger i sagen.

»Vi samarbejder selvfølgelig med NSK og har udleveret det materiale og deltaget i de afhøringer, som de har ønsket, så de kan få tilendebragt deres undersøgelser hurtigst muligt,« skriver smykkefirmaets interne advokat, Jeppe Jensen, i en mail.

Pandora ønsker hverken at oplyse identiteten på de ansatte, som er blevet afhørt af politiet, eller tidspunktet for afhøringerne.

Dog oplyser Pandora, at topchef Alexander Lacik ikke er blevet afhørt.

NSK har ikke ønsket at kommentere sagen, da der er tale om en »verserende efterforskning«.

Stridens kerne

Jesper Nielsen meldte Pandora til NSK tilbage i foråret 2024.

I anmeldelsen hævdede han, at smykkekæmpen har bedraget ham for 795 millioner kroner.

Forhistorien er, at Jesper Nielsen i flere år ejede en del af Pandoras europæiske datterselskab, Pandora CWE, indtil smykkekæmpen i 2010 købte ham ud.

Det skete til en pris på knap 400 millioner kroner plus en potentiel bonus – en såkaldt earn out – baseret på Pandora CWEs indtjening over de kommende fem år.

Og her er kernen til den efterfølgende ballade.

For da regningen blev gjort op i 2015, var der ikke omkring 1,5 milliarder kroner til Jesper Nielsen og hans familie, som de havde kalkuleret med.

Der var nul kroner.

Ifølge Pandora havde datterselskabet Pandora CWE i perioden tjent så få penge, at Jesper Nielsens earn out-aftale var værdiløs.

Lige siden har Jesper Nielsen beskyldt Pandora for at have fiflet med tallene for at snyde ham.

»Alle ved, hvad Pandora har gjort,« udtalte han i bogen »Kasi-Jespers kamp«, som blev udgivet i 2019.

Pandora har hele tiden pure afvist anklagerne, og i 2021 afgjorde voldgiftsretten sagen til smykkekæmpens fordel.

Men det har altså ikke fået Jesper Nielsen til at opgive sin kamp, og sidste år meldte han sagen til National Enhed for særlig Kriminalitet.

En ny teori

Til Berlingske har Jesper Nielsen fortalt, at det er samtaler med en række tidligere Pandora-chefer, der har fået ham til at anmelde sagen.

Samtalerne har bragt ham på sporet af en ny teori:

At Pandora i årene fra 2010 til 2014 påførte datterselskabet Pandora CWE nogle udgifter, som egentlig hørte til i andre dele af forretningen.

Det skulle blandt andet være sket ved, at Pandora CWE købte returvarer fra andre datterselskaber i koncernen og nedskrev dem markant.

Manøvren påvirkede angiveligt resultaterne i Pandora CWE negativt, mens den omvendt pyntede på tallene i andre datterselskaber.

Og på den måde, hævder Jesper Nielsen, blev hans earn out-aftale gjort værdiløs.

»De tog returvarerne fra hele verden, og så proppede de dem ned i mit selskab (Pandora CWE, red.) for at fjerne overskuddet. Er du klar over, hvor vildt det er? Er du klar over, hvor stor en operation det er? Der er nogen, der skal i fængsel for det her. Og det ved de godt,« sagde han for nylig til Berlingske.

Hans påstand blev dog afvist af Pandora.

»Det er noget vås. Spørgsmålet om varelageret i Pandora CWE blev grundig undersøgt under voldgiftssagen af en uvildig revisor, som konkluderede, at der ikke skulle ske nogen earn out-betaling til Jesper Nielsen,« skrev smykkefirmaets interne advokat, Jeppe Jensen, i en e-mail til Berlingske.

Det er imidlertid netop disse forhold, som Jesper Nielsen har anmeldt til politiet.

»Pandora A/S har foretaget en øvelse, hvor de uretmæssigt solgte alle koncernens returvarer ned til datterselskabet Pandora CWE i strid med aftalen og med det ene formål at fratage Kasi ApS (Jesper Nielsens firma, red.) deres retmæssige betaling,« skrev han i sin anmeldelse.

Jesper Nielsen har tidligere oplyst til Berlingske, at han selv og et nært familiemedlem i december 2024 var til møde om sagen hos NSK.

»Jeg vil gerne bekræfte, at jeg har meldt Pandora til politiet, og at jeg i december var til afhøring hos NSK i nogle timer. Jeg har forklaret dem alt, givet dem alt materiale og alle beviser. Det var det, som afhøringen gik ud på,« sagde han i den forbindelse.

Finanspolitikken i USA har længe været en af Donald Trumps helt store mærkesager. Udsigten til forbedring af statsøkonomien i USA var derfor også årsag til, at mange amerikanere ved det seneste valg satte deres kryds ved ham.

Men kaster man et blik over en central graf, går det markant værre for Donald Trump i hans første 100 dage end for tidligere præsidenter og ham selv i hans første valgperiode.

Dollaren er således faldet med 9,5 procent i Trumps første 100 dage mod et fald på 2,1 procent i hans første periode. Under den daværende præsident Joe Biden steg den med 0,1 procent, under Barack Obama med 1,1 procent og under George W. Bush med 4,5 procent.

Det store fald er endnu et tydeligt tegn på, at USAs rolle som finansielt anker i verdensøkonomien kan være truet.

Donald Trump har »startet en ond spiral«, der godt kan fortsætte fremover, har Jens Nærvig Pedersen, chefanalytiker hos Danske Bank, tidligere fortalt til Berlingske.

»Spørgsmålet er, hvor meget det her har skadet USAs troværdighed, og hvor længe det vil tage at reparere. Fornemmelsen lige nu er, at man stadig kan, men i takt med at tiden går, bliver det sværere,« sagde han.

Normalt bliver den amerikanske dollar set som en sikker investering i usikre tider, men det har på ingen måde været tilfældet, siden Donald Trump indledte sin handelskrig.

Frygten for en recession i USA, primært på grund af Trumps handelskrig, får mange investorer til at kigge i en anden retning.

Dollaren som en stabil valuta, der er i stand til at stå imod politiske udsving, viser sig nu som det modsatte.

Den fungerer samtidig som reservevaluta for de fleste lande, men situationen har sat spørgsmålstegn ved, om der skal findes et alternativ.

Efter at den nu har ramt det laveste niveau siden 2025, har det fået Larry Fink, topchef hos kapitalforvalteren BlackRock, til at pege på, at den kan blive fortid som afgørende reservevaluta til fordel for eksempelvis bitcoin.

Tvivl om USAs rolle i den globale økonomi

I stedet for bitcoin og dollar er det lige nu guld, der viser sig som en sikker havn. Det har guld længe været set som, men flere gange siden Donald Trumps indsættelse har priserne sat rekord.

Donald Trump krævede i påsken, at centralbankdirektør Jerome Powell skulle sætte renten ned »NU« for at sætte gang i økonomien og kaldte Powell »en kæmpe taber«.

Det rystede investorerne og fik dollaren til at falde med halvanden procent og guld til at stige med 2,1 procent.

Chefanalytiker i Nordea Anders Svendsen vurderer dog, at hverken bitcoin eller guld er et holdbart alternativ de næste mange år.

»Bitcoin er nok mindre realistisk end Kina og EU. Der er nogen, der begynder at tvivle på det globale finansielle system. Det kan man se på guldpriserne, der bliver ved at sætte nye rekorder, men det er ikke realistisk som alternativ reservevaluta de næste ti år,« har han tidligere fortalt til Berlingske.

Jens Nærvig Pedersen er enig i, at det vil tage mange år, hvis dollaren skal erstattes af en anden reservevaluta. Men derfor kan dollaren godt blive mindre, end den allerede er blevet.