Techgiganten Meta, der blandt andet står bag Facebook, har offentliggjort en ny serie af briller, som bruger kunstig intelligens.

Det skriver tech-mediet The Verge.

Brillerne er lavet i samarbejdet med det amerikanske brand Oakley og kan blandt andet tage billeder og optage video.

Via kunstig intelligens kan de også svare på spørgsmål om ens omgivelser.

Det er anden generation af såkaldte smartbriller fra Meta. Første generation blev i første omgang lanceret i 2021 i samarbejde med Ray-Ban.

Første udgave var ingen succes, men anderledes var det med anden udgave, som blev lanceret i 2023.

- Det var vildt. Populariteten kom en smule bag på os, siger Alex Himmel, der er vicedirektør i Meta, til Bloomberg News ifølge MarketWire.

Ifølge The Verge kan en særudgave af de nye briller forudbestilles fra 11. juli til en pris på 499 dollar - svarende til omkring 3200 kroner.

Andre Oakley-modeller med Metas teknologi vil være tilgængelige fra 399 dollar - svarende til omkring 2500 kroner - senere på sommeren.

Særudgaven vil være tilgængelig i Danmark, skriver Meta i en pressemeddelelse.

Ligesom med de eksisterende Ray-Ban-briller er de nye briller udstyret med et frontvendt kamera, højttalere og mikrofoner, der er indbygget i stellet.

Når brillerne er forbundet til en telefon, kan de bruges til at lytte til blandt andet musik og føre telefonsamtaler.

Ifølge The Verge kan brillerne også oversætte sprog.

Bloomberg News skriver ifølge MarketWire, at de nye produkter henvender sig til sportsfolk.

Meta har planer om at introducere flere modeller i samarbejde med Oakley i løbet af de kommende år.

/ritzau/

Vægttabsmidler som Novo Nordisks Wegovy skal i langt højere grad bruges til at forebygge hjerte-kar-sygdomme.

Sådan lyder det fra den amerikanske sammenslutning for hjertelæger, American College of Cardiology, der fredag er kommet med nye anbefalinger.

Det skriver mediet Bloomberg News ifølge MarketWire.

Organisationen anbefaler nu, at vægttabsmidler skal bruges som den første behandlingsmetode, når det kommer til at forebygge hjerte-kar-sygdomme hos overvægtige.

Både Wegovy fra Novo Nordisk og konkurrenten Eli Lillys vægttabsmiddel Zepbound nævnes i hjertelægernes nye retningslinjer som midler, der bør overvejes.

Både Wegovy og Zepbound er GLP-1-midler, der efterligner virkningen af naturlige tarmhormoner, som regulerer appetitten.

De nye retningslinjer er ifølge MarketWire et brud med organisationens tidligere anbefalinger, der forsøgte at fremme livsstilsændringer som motion og sundere kost.

Nu mener hjertelægerne, at vægttabsmidlerne er mere effektive end livsstilsændringer og samtidig er det forbundet med færre risici end en operation.

Et studie fra 2023 har vist, at Wegovy kan reducere risikoen for alvorlige hjerte-kar-tilfælde med 20 procent.

De nye anbefalinger stiller vægttabsmidlerne over for et paradigmeskift, vurderer Evan Seigerman, der er analytiker i det amerikanske børshus BMO.

- Ændringen i anbefalingen åbner potentielt døren for bredere dækning af disse medikamenter uden livsstilsændrende skridt først, skriver han ifølge MarketWire.

Wegovy er Novo Nordisks næstmest solgte produkt - kun overgået af diabetesmidlet Ozempic.

I 2024 landede salget af Wegovy på 58,2 milliarder kroner.

/ritzau/

Poul Larsen kunne være gået på pension, men et tilbud om et nyt fuldtidsjob fik ham til at fortsætte. 

På den måde har han opnået en ganske betragtelig ekstra økonomisk gevinst i lighed med rigtig mange andre seniorer.

Nye beregninger fra Nykredit viser, hvor stor gevinsten er, og den kommer vel at mærke til at vokse til næste år. Det er det store lokkemiddel, der skal få flere danskere til at blive i jobbet i stedet for at trække stikket og nyde livet i den tredje alder.

Poul Larsen er oprindelig uddannet elektriker, men karrieren bragte ham videre til en række andre job, og han var direktør i en mindre startupvirksomhed.

Men han var træt af budgetopfølgninger og en hverdag, hvor han konstant skulle stå til rådighed.

Da han nærmede sig de 67 år, annoncerede han sin pensionering, men med forbehold.

»Jeg havde ikke lyst til at fortsætte med at være direktør, men jeg havde heller ikke lyst til at gå på pension. Jeg troede, at jeg skulle have nogle konsulentopgaver, men pludselig kom der en anden mulighed,« siger Poul Larsen.

Mod alle odds fik han tilbudt en fast stilling i den centrale it-administration i Region Hovedstaden. Han arbejder med kunstig intelligens og implementering af det i sundhedssektoren.

Poul Larsen har ikke det fulde overblik over, hvilken økonomisk gevinst han har fået ved at blive på arbejdsmarkedet, men erkender, at det har haft en betydning.

»Jeg har ingen planer om at stoppe, før jeg har færdiggjort det projekt, jeg er sat på. Det sker ved udgangen af 2027. Det er noget vrøvl at sige, at jeg er ligeglad med det økonomiske i den sammenhæng, men det er også forkert at sige, at det har været afgørende,« siger Poul Larsen.

Ny reform giver ekstra

Gevinsten ved at blive i arbejde for Poul Larsen og mange tusinde andre i samme situation er bygget op af flere elementer. 

Tallene fra Nykredit viser, at en person, som tjener 630.000 kroner i lønindkomst, næste år kan se frem til at få en ekstra pose penge på rundt regnet 160.000 kroner udbetalt fra det offentlige.

Langt størstedelen af pengene kommer af, at man kan få folkepension uden modregning i lønnen. Desuden er der en skattefri seniorpræmie på næsten 50.000 kroner, hvis man bliver i jobbet.

Den præmie får man kun de første to år, man arbejder som folkepensionist. Det andet år falder præmien til godt 30.000 kroner.

Hertil kommer, at den nye skattereform giver et ekstra beskæftigelsesfradrag for seniorer, en forhøjelse af det almindelige beskæftigelsesfradrag og et nyt topskattesystem.

Det gælder fra starten af det nye år.

Ryger ned i mellemskatten

For personer med den høje indkomst er der næste år også et plus, fordi vedkommende skulle have betalt topskat, men ender med kun at betale mellemskat.

»Efter de nuværende regler ville en person med en arbejdsindkomst på 630.000 kroner plus en fuld folkepension oveni ende i topskatten. Men med de nye regler for topskat ender personen i stedet i mellemskatten og opnår dermed en skattelettelse,« siger formuerådgiver og privatøkonom i Nykredit Jeanette Kølbek.

Hun har lavet beregningerne af gevinsten for seniorerne, og hun lægger ikke skjul på, hvordan de nye regler er strikket sammen.

»Der er en tydelig sammenhæng: Jo højere indkomst, desto stærkere økonomisk incitament til at blive på arbejdsmarkedet,« siger Jeanette Kølbek.

Svært at sætte tal på

Hun påpeger, at de største vindere med de nye regler er personer, som i 2022 havde en årlig arbejdsindkomst på 610.500 kroner eller mere.

Med de gamle regler ville de helt miste retten til at få folkepension, hvis den blev udbetalt, mens de fortsat var i arbejde. Det er ikke tilfældet længere.

Tidligere overvismand og professor i økonomi på Aarhus Universitet Torben M. Andersen understreger dog, at selvom de nye regler er til størst gavn for de højtlønnede, rammer de alligevel relativt bredt.

»Den skattefrie seniorpræmie er for alle og har en relativ stor betydning for personer med indkomster på lavt eller mellemniveau,« siger Torben M. Andersen.

Han tror på en positiv effekt af de mange gulerødder til seniorerne, som fortsætter i jobbet, men det er svært at sætte tal på.

»Der er endnu ikke lavet analyser af de mange reformer her – men der er indikation på, at de har haft en effekt, da flere arbejder efter folkepensionsalderen. Det skal imidlertid også ses i relation til et arbejdsmarked med høj efterspørgsel efter arbejdskraft,« siger Torben M. Andersen.

Tager et år ekstra

Han gør opmærksom på, at arbejdende pensionister i mange år har kunnet få opsat folkepension. Det vil sige, at man udskyder, hvornår man begynder at få pensionen. Dermed kunne man undgå modregning af folkepensionen i ens løn.

Men reglerne blev ikke brugt af ret mange, og de nye regler, hvor man får folkepensionen bare uden modregning i lønnen, er meget nemmere at forstå og bruge.

Et notat fra Økonomiministeriet viser, at antallet af danskere, som arbejder efter folkepensionen, er steget med omkring 15.000 personer, svarende til en fremgang på 19 procent.

Det betyder, at der i dag er flere end 93.000 personer over folkepensionsalderen, der er i beskæftigelse.

I notatet bliver det dog understreget, at man ikke ved, i hvilket omfang seniorernes lyst til at blive i jobbet skyldes de nye regler.

Men tallene fik økonomiminister Stephanie Lose (V) til at juble og sige, at hun tror på, at det kun er starten på en udvikling, der vil tage yderligere fart.

På lønmodtager- og arbejdsgiversiden bliver de nye regler også positivt modtaget. Størst er begejstringen hos arbejdsgiverne i skikkelse af Troels Blicher Danielsen, der er administrerende direktør hos TEKNIQ.

Det er landets tredjestørste arbejdsgiverorganisation.

»Det er rigtig mange penge, den enkelte får, men det siger også noget om, hvor stor manglen på arbejdskraft er, når vi vil bruge så mange penge på at fastholde seniorer,« siger Troels Blicher Danielsen og fortsætter:

»Jeg synes, at det er voldsomt undervurderet, hvor stor en gulerod politikerne har skabt for seniorerne. Jeg kender ikke til nogen andre lande, hvor man gør noget lignende.«

TEKNIQ repræsenterer virksomheder inden for blandt andet vvs- og elbranchen – områder, der i høj grad mangler arbejdskraft.

»Jeg tror også, at mange af vores medlemmer vil gøre brug af reglerne. Det er lige i underkanten af hver fjerde elektriker, som har passeret pensionsalderen, der arbejder videre,« siger Troels Blicher Danielsen og fortsætter:

»Nogle af dem, som nu kan gå på pension, har ikke helt så store pensionsopsparinger, for dem betyder det meget, hvis de kan tage et år ekstra og få en gevinst ud af det,« siger Troels Blicher Danielsen.

Mængden af opgaver er vigtig

Han mener, at det først og fremmest er det faktum, at der ikke er nogen modregning i folkepensionen, samt den skattefrie seniorpræmie, som vil have betydning. Det seneste tiltag med et ekstra beskæftigelsesfradrag tror han ikke får ret stor betydning.

Tomas Kepler er lektor på Aalborghus Gymnasium og formand for Akademikerne, der er en hovedorganisation med flere end 25 fagforbund med over en halv million medlemmer.

Det er personer med lang videregående uddannelse.

Han mener, at i en alt andet lige-betragtning, så har økonomiske incitamenter en eller anden effekt. Men han mener, at der er et helt andet forhold, der er mere afgørende for at få folk til at arbejde længere.

»Vi kan se, at bare for ingeniørgrupperne, siger lidt over halvdelen, at nedsat arbejdstid kan få dem til at blive. Det er spørgsmålet om at gå fra fuld beskæftigelse og til fleksibel trækning. Det er der, at der er en meget stor nøgle til at få flere til at blive i jobbet, også efter folkepensionen,« siger Tomas Kepler og fortsætter:

»Den mængde opgaver, som man kan klare som 30-årig, er alt andet lige mindre, end det er tilfældet for en 70-årig,« siger Tomas Kepler.

Poul Larsen lægger ikke skjul på, hvad der får ham til at blive i jobbet fuld tid.

»Jeg kan godt lide at bidrage med noget og have udfordringer. Det er vigtigt at holde sig i gang mentalt og fysisk. Men det skal helst være lystpræget. Det er måske en floskel, men det gør, at hverdagen er en fornøjelse,« siger Poul Larsen.

Britiske BBC trækker nu i bremsen og tager første skridt mod en retssag for at få stoppet selskaber, der bruger radio- og tv-organisationens indhold til oplæring af kunstig intelligens.

BBC har i et brev til topchefen for den amerikanske iværksætter Perplexity, Aravind Srinivas, meddelt, at radio-/tv-stationen har fundet beviser for, at Perplexitys søgemaskine er »oplært med BBC-indhold«.

BBC har fundet eksempler på, at Perplexity ordret har anvendt materiale fra BBC, og at links til BBCs website i søgeresultater indbefatter indhold, som netop er blevet lagt på nettet. BBC mener derfor, at Perplexitys brugere får så mange oplysninger fra BBCs indhold, at de ikke har behov for faktisk at besøge BBCs website og tjenester selv.

Medmindre Perplexity, der har hovedsæde i San Francisco på den amerikanske vestkyst og har Amazon-stifter og mangemilliardær Jeff Bezos blandt sine investorer, øjeblikkeligt hører op med at stjæle BBCs indhold og sletter alle kopier, der er taget af det til brug for oplæringen, bliver selskabet trukket i retten med krav om erstatning, skriver Financial Times og The Guardian.

BBC anfører, at en stikprøve taget i december 2024 viste, at 17 procent af Perplexitys søgesvar til brugerne havde »betydelige« udfordringer med, hvordan BBCs indhold blev anvendt.

Det er første gang, at BBC tager fat om selskaber bag kunstig intelligens. Den fremadstormende teknologi virker først, når den er blevet oplært med et righoldigt og omfattende materiale. Ellers kan den ikke på ordentlig vis svare på brugernes spørgsmål og henvendelser.

Masseindsamler indhold til oplæring

Derfor anvender mange selskaber sig af metoden, hvor de masseindsamler materiale fra internettet. Her er mediers indhold – artikler og udsendelser – et stort fokus, fordi de kunstige intelligenser herigennem får et ajourført billede af verden, af personer, virksomheder, begivenheder og meget mere.

Det meste af BBCs indhold – artikler som udsendelser – ligger frit tilgængeligt for alle, men det betyder ikke, at man har ret til at kopiere det og bruge det andetsteds. Alt er beskyttet af ophavsret og kræver forudgående tilladelse, ofte mod betaling, hvis man ønsker at tage det i brug.

Perplexity kalder BBCs krav »manipulerende og opportunistiske« og siger, at BBC har »en fundamentalt forkert forståelse af teknologien, internettet og ophavsretslovgivningen«.

Selskabet står ikke selv for oplæringen af de såkaldte sprogmodeller, som ligger bag kunstig intelligens, men laver en brugerflade, hvorigennem de besøgende kan vælge mellem andre tjenester som OpenAIs ChatGPT, Googles Gemini og Anthropics Claude. Perplexity anvender Meta-/Facebook-koncernens sprogmodel, Llama, men forsøger at forbedre dens nøjagtighed, så man undgår de såkaldte hallucinationer, hvor den kunstige intelligens frit opfinder svar, lyder selskabets forsvar.

Også store nyhedsorganisationer som News Corps Dow Jones, New York Post, The New York Times og The Wall Street Journal har indledt en juridisk kamp med Perplexity, der omvendt har indgået aftaler med Time, Fortune og tyske Der Spiegel, som kompenseres økonomisk, når deres indhold dukker op i svarene hos Perplexitys kunstige intelligens.

Perplexity har flere end 30 millioner brugere, primært i USA, og tjener sine penge ved at sælge abonnementer.

Mink kommer på EU's liste over invasive arter.

Det har et flertal af EU's medlemslande fredag besluttet, skriver Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø på sin hjemmeside.

Som en konsekvens af EU-forordningen vil avl og produktion af mink være forbudt i hele EU, når ændringen træder i kraft i 2027.

Medlemsstaterne har herefter to år til at udfase avl og produktion af mink, fremgår det af meddelelsen.

Danmark har stemt imod EU-forordningen, og regeringen vil nu ansøge om en særordning for de danske minkavlere, skriver Miljøstyrelsen.

En særordning skal gøre det muligt at drive og videreføre minkproduktion herhjemme.

Det er kun muligt at søge om en særordning for eksisterende minkvirksomheder, lyder det i nyheden.

SF har kaldt minister for grøn trepart Jeppe Bruus (S) i samråd og ønsker, at ansøgningen om en dansk særordning stoppes. Det oplyser dyrevelfærdsordfører Carl Valentin (SF).

- Når hovedparten af europæiske lande har taget afstand til minkavl, kan det simpelthen ikke være rigtigt, at vi vil insistere på dispensation, så man fortsat kan pine dyr i små bure, lyder det.

Der er otte lande tilbage i Europa, der fortsat har minkproduktion.

- Det her viser også, hvor absurd det er, at regeringen insisterede på at genåbne minkproduktionen, selv om vi advarede om, at mink kunne komme på denne liste. Tænk engang, at man nu skal til at kompensere minkavlere igen, siger Carl Valentin.

Herhjemme blev alle mink aflivet i forbindelse med coronaepidemien i 2020.

Efterfølgende blev der indgået en aftale om erstatning til minkbranchen.

Dengang i 2021 var forventningen, at den samlede regning ville blive mellem 15,6 og 18,8 milliarder kroner.

Den forventede regning lyder nu på 29,2 milliarder kroner, og erstatningen er fortsat ved at blive udbetalt.

Minkproduktion er dog blevet genstartet i Danmark.

Den seneste opgørelse fra Fødevarestyrelsen viser, at der er 12 minkvirksomheder fordelt på fem minkfarme.

Hos Dyrenes Beskyttelse er der tilfredshed med det kommende EU-forbud mod avl og produktion af mink.

- Minkavl er en af de mest dyrefjendske produktioner, vi overhovedet har. Derfor er det en stor lettelse og en kæmpe sejr for dyrevelfærden, at minkavl nu bliver forbudt i Europa uagtet baggrunden for beslutningen. Det burde være sket for længe siden, siger direktør hos Dyrenes Beskyttelse Britta Riis i en pressemeddelelse.

/ritzau/

God eftermiddag, kære læser, og velkommen til ugens sidste update fra Business-redaktionen.

Vi har som så ofte før taget en overflyvning i det erhvervsjournalistiske hjørne af medielandskabet og samlet de vigtigste historier.

Der er nyt om både FLSmidth og danskernes investeringer, men vi begynder hos landets største medicinalkoncern.

#1. Her er bagsiden af Novos vilde vækst

De senere års succes har også en pris for landets største medicinalkoncern, Novo Nordisk. Den store vækst truer en særlig ånd i den store koncern.

Det skriver Finans.

I løbet af 2024 voksede antallet af ansatte hos Novo Nordisk med næsten 10.000 medarbejdere. Den vækst er fortsat ind i 2025. Anonyme kilder siger, at det med så mange nye ansatte bliver svært at fastholde den særlige kultur i Novo Nordisk.

Hr-direktøren understreger, at værdierne fortsat er intakte, også efter koncernen kommer til at tage afsked med den flerårige topchef Lars Fruergaard Jørgensen.

#2. FLSmidth i stort frasalg

FLSmidth, der laver mineudstyr, sælger koncernens cementforretning. Det skriver Børsen på baggrund af en fondsbørsmeddelelse fra selskabet.

Det er den amerikanske kapitalfond Pacific Avenue Capital Partners, der køber cementforretningen til en umiddelbar pris på 550 millioner kroner. Herudover kan FLS få yderligere 550 millioner kroner, hvis visse betingelser og mål bliver opfyldt.

Det er halvandet år siden, at FLS meddelte, at selskabet gerne ville finde en køber til forretningen, som udfører service og laver udstyr til cementindustrien.

FLS-aktien steg på grund af handelen. Analytiker siger til Børsen, at salgsprisen for cementforretningen er lavere end ventet.

#3. Våbenindustrien giver højeste afkast

Det er blevet populært blandt danskerne at investere i våbenindustrien, og det kan også være en rigtig god idé, når man ser på afkastet.

Det skriver Finans, der har lavet en liste over investeringsforeningernes afkast på baggrund af tal fra Finans Danmark.

Mere præcist har investeringsforeningen Maj Invests fond Defence & Cybersecurity haft et afkast på over 23 procent i årets første fem måneder. Det er det suverænt højeste afkast i år i en investeringsfond, der er rettet mod private investorer.

På fire måneder har det fået fondens formue til at vokse fra 700 millioner kroner til over to milliarder kroner. 

Tre uundværlige fra Berlingske Business

A. De leder efter det nye supermolekyle: »Ufattelig mange lægemidler ser aldrig dagens lys«

Life science er en af hjørnestenene i dansk økonomi. Men der findes et enormt og uforløst potentiale. Nu træder en ny type investor til, der hjælper morgendagens life science-virksomheder med at tage de første spæde skridt.

Læs historien her.

B. Canada hæver told på stål og aluminium – klar til nye tiltag mod USA

Premierminister Mark Carney er klar til at skrue bissen på, hvis det ikke om en måned er lykkedes at få en ordentlig aftale i stand med Donald Trump.

Læs historien her.

C. Ung mand truede kvinder med baseballkølle. Men han slipper for straf: »Systemet er i stykker«

Regeringen vil gerne straffe kriminelle hårdere, men samtidig betyder lange sagsbehandlingstider, at mange slipper med en mildere eller slet ingen straf. Det viser domme, som Berlingske har fået aktindsigt i. 

Læs historien her.

Tak, fordi du læste med!

SF vil i regering med Socialdemokratiet. Og formand Pia Olsen Dyhr vil være finansminister.

Men får partiet magt, som det har agt, vil det ifølge økonomiminister Stephanie Lose (V) ramme titusindvis af danske familiers privatøkonomi.

Derfor ser hun sig nødsaget til at advare mod SFs økonomiske politik.

De mange løfter om at styrke den offentlige sektor, sætte fart på den grønne omstilling og hæve de offentlige ydelser har nemlig en pris.

»Og den skal betales af danskerne,« siger Stephanie Lose, der for første gang afviser et eventuelt regeringssamarbejde med SF, hvis de holder fast i deres økonomiske politik.

Hvorfor går du som minister ud og advarer mod at stemme på et andet parti?

»SF kommer med en lang række løfter med gode hensigter. Men det hele skal finansieres,« siger Stephanie Lose og fortsætter:

»Vi vil gerne gøre opmærksom på, at det koster rigtige penge for almindelige mennesker.«

SF kalder kritikken »absurd«.

Regningen

Grundlaget for Stephanie Loses kritik er et svar fra Finansministeriet, der har regnet på konsekvenserne af 12 forskellige forslag, der samlet løber op i ekstra skatter for 61,2 milliarder kroner om året.

Forslagene indebærer blandt andet en tilbagerulning af regeringens skattereform – undtagen top-topskatten, der skal fastholdes.

Dertil kommer forhøjelser af selskabsskatten, formueskatten, skatten på kapitaludbytte og arveafgiften samt indførslen af en ny skat på finansielle transaktioner og lagerbeskatning på selskabers ejendomssalg.

Forslagene stammer alle fra SF, men partiet understreger, at det ikke har fremsat dem som en del af en samlet plan. Beregningerne indeholder også antagelser om de forslag, som SF endnu ikke har konkretiseret.

Ifølge Finansministeriet vil en gennemsnitlig arbejderfamilie opleve et fald i sin indkomst efter skat på 6.200 kroner om året, hvis forslagene føres ud i livet.

En gennemsnitlig funktionærfamilie rammes endnu hårdere og får barberet 49.800 kroner af sin årlige indkomst, mens tallet er 64.400 kroner for en direktørfamilie.

Oven i det kommer de negative afledte effekter for økonomien, påpeger Stephanie Lose.

»Hvis man hæver skatterne, sænker man jo også arbejdsudbuddet. Det svækker landets langsigtede økonomiske grundlag,« siger hun.

SF klarer sig markant bedre i meningsmålingerne end Venstre. Skal du ikke bare erkende, at flere danskere ønsker deres politik end jeres?

»Det er nemt at have en masse fine ønsker om gode ting, man vil gøre. Men det skal også finansieres. Og den del fylder slet nok i debatten, mener vi.«

SF: Absurd kritik

Berlingske har forelagt Stephanie Loses kritik for SF, der går i rette med udlægningen af partiets politik og det spørgsmål, som Finansministeriet er blevet bedt om at svare på

Ifølge partiets finansordfører, Sigurd Agersnap, er det således »useriøst« at bruge svaret til at »male et skræmmebillede« af SFs politik.

»Der er blevet regnet på en masse skattestigninger, vi har overvejet, men som ikke er vores samlede politik. Det er absurd at kritisere os for noget, vi ikke mener,« siger han.

Partiet påpeger, at man ikke ønsker at rulle hele regeringens skattereform tilbage, selvom Pia Olsen Dyhr har sagt det ved flere lejligheder.

Skattelettelsen til enlige forsørgere skal bevares, lyder det, ligesom man nu vil beholde forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget.

»Vi ønsker kun at rulle de skæve skattelettelser tilbage,« siger Sigurd Agersnap.

Derudover gør SF opmærksom på, at man aldrig har foreslået en fastfrysning af topskattegrænsen i ti år, som er antagelsen i spørgsmålet stillet til Finansministeriet.

Partiet kan ikke svare på, hvor mange år det reelt vil fastfryse grænsen, men har tidligere henvist til, at man er inspireret af, da man i 2010 fastfrøs topskattegrænsen i to år.

Sigurd Agersnap bemærker, at SF ikke har et ønske om at hæve skatterne mere end nødvendigt, og kalder det »helt urealistisk«, at partiet vil fremlægge en økonomisk plan, der indeholder alle de forslag, som Finansministeriet er blevet bedt om at regne på.

»Det er tiltag, vi har interesseret os for. Men det er ikke vores samlede økonomiske politik og har aldrig været det,« siger finansordføreren.

Almindelige mennesker

Venstres udlægning af SFs politik er altså misvisende og useriøs, mener Sigurd Agersnap.

Han kan dog ikke redegøre for, hvor meget partiet samlet set vil hæve skatterne.

Det afhænger af den stadig ukendte pris for oprustningen af Forsvaret, og hvor meget råderummet opjusteres med næste gang, argumenterer finansordføreren.

»Finansministeriet har sendt regnemaskinen på værksted, og vi kender ikke den samlede regning, før det er ordnet,« siger Sigurd Agersnap.

Hvornår kan danskerne forvente at blive klogere på, hvor meget SF vil hæve skatterne?

»Det kan de, når finansministeren er vendt tilbage med en regnemaskine, der fungerer, og når vi kender regningen til forsvaret.«

Kan du på nogen måde løfte sløret for, hvad jeres politik er nu?

»For at finansiere oprustningen og styrkelsen af velfærden, vil vi starte med at rulle regeringens skæve skattelettelser tilbage.«

Og hæve andre skatter?

»Ja, det kan blive relevant.«

Men du ved ikke, hvilke skatter I vil hæve?

»Man kan jo ikke lave en seriøs økonomisk plan, når Finansministeriet ikke ved, hvor mange penge der er i kassen, eller hvad regningen for oprustningen bliver.«

Anerkender du, at jeres forslag også vil ramme almindelige danskere?

»Nej, vi kan sagtens lave noget, der ikke rammer arbejderfamilier.«

Er en funktionærfamilie ikke almindelige danskere?

»Den er vel en slags middelklasse. Den vil i udgangspunktet ikke blive ramt, men nogle få kan blive det, hvis de har en formue eller ejer flere boliger.«

Nej tak til samarbejde

Som skrevet tidligere vil Pia Olsen Dyhr gerne i regering, ligesom Venstre langtfra er afvisende over for et nyt samarbejde hen over midten efter næste valg.

Men Stephanie Lose har mere end svært ved at forestille sig, at der kan blive plads til begge partier ved bordet.

Derfor afviser hun og Venstre nu for første gang et regeringssamarbejde med det største parti i den røde opposition, hvis SF ikke ændrer deres nuværende økonomiske politik.

»Vi vil ikke gøre det dyrere at være dansker. Og det harmonerer ikke ligefrem med SFs politik, tværtimod,« siger hun.

Du ville ikke være tryg ved at få Pia Olsen Dyhr som finansminister?

»Nej, det ville jeg ikke. Det har ikke noget med hendes person at gøre, det handler om hendes politik.«

Der er ikke blot udsigt til sommer med sol og varme. Nu ser det også ud til, at prisen på en kop kaffe begynder at falde.

Den har ligget rekordhøjt gennem det seneste år som følge af fejlslagen høst verden over på grund af klimaforandringerne. Ekstrem tørke og voldsomme regnskyl har ødelagt høsten mange steder, hvilket har sendt prisen på kaffe helt i vejret.

Nu ser  udviklingen imidlertid ud til at vende. Prisen på såkaldte futures på arabicabønner, hvor man aftaler de fremtidige handelspriser, er faldet til det laveste siden 21. januar. Det skaber forventninger om, at forsyningerne øges, og at de geopolitiske spændinger med militær krig og toldkrig ikke vil lægge en dæmper på efterspørgselen på kaffe.

Vejrforholdene i Brasilien, som er verdens største kaffeproducent, ser gunstige ud, netop nu hvor den store høst for 2025-2026 er i gang. 11. juni var den brasilianske kaffehøst nået op på 35 procent af den forventede, samlede høst.

Det er syv procent mere på en enkelt uge men stadig på linje med udviklingen i 2024.

26 procent af de høstede bønner er af den finere arabicaslags. For et år siden lå det på samme tid på 30 procent, men over fem år er gennemsnittet på 25 procent.

Kaffeprisen ligger lige nu på 3,17 dollar (20,60 kroner) pr. pund. Det er 13,9 procent mindre end for en måned siden, selvom kaffen stadig er 41,20 procent dyrere, end hvad den var for et år siden.

Prisen toppede 10. februar i år, hvor et pund kaffe kostede indkøberne 4,18 dollar (27,16 kroner).

Svenske kaffepriser er allerede sat ned

Allerede tidligere i denne uge begyndte de store detailkæder i Sverige – Willys, ICA, Lidl og Coop – at sænke priserne på kaffen. Normalt går der mindst tre måneder, før de ændrede priser på indkøb af den rå kaffe slår igennem ude i butikkerne.

Willys sænkede prisen på en pakke kaffe med mellem tre og ni svenske kroner, skriver Svenska Dagbladet.

Råvareekspert Torbjörn Iwarson fra Centaur Commodity forudser et boom i kaffeproduktionen.

»Det tager to år, fra man planter en kaffebusk, til den begynder at producere. Hvis vi går to år tilbage, var prisen højere end produktionsomkostningerne. Der vil opstå et boom i kaffedyrkningen i Brasilien og overalt i verden,« siger han.

Han mener derfor, at prisen på den rå kaffe kan ende med at blive halveret. Om det sker, afhænger dog af verdenssituationen og efterspørgslen på kaffe.

Topchefen for den italienske kaffekæde Illycaffès Cristina Scocchia, siger til nyhedsbureauet Bloomberg, at hun forventer fortsat faldende kaffepriser, som over de næste 15 måneder vil nå ned i niveauet 2,00-2,50 dollar (16,25 kroner) pr. pund.

Ifølge Danmarks Statistiks forbrugerindeks steg kaffeprisen i maj med 6,9 procent i forhold til i april, og den ligger 26,2 procent højere end for et år siden.

Det amerikanske landbrugsministerium forventer stigende kaffehøst i ikke blot Brasilien men også i Vietnam, der er verdens største producent af robustakaffe, der bruges som kaffepulver og som del af kaffeblandinger. Ministeriet forventer en brasiliansk høst, der ligger 0,5 procent højere end sidste høst, og en vietnamesisk, der er 6,9 procent større.

Øresundsbroen, som til sommer fylder 25 år, er ubestridt verdens dyreste bro at køre over.

Det viser en prissammenligning, som det svenske dagblad Sydsvenskan har foretaget, og Storebæltsbroen er også med helt oppe i verdenstoppen.

En enkeltbillet over Øresundsbroen mellem Amager ved Københavns Lufthavn og Lernacken ved Malmø koster 510 danske kroner, fremgår det af Øresundsbroens hjemmeside.

Ikke én skattekrone er gået til broen

Pendlere med Brobizz og særlige aftaler får turen noget billigere efter at have betalt årsafgiften, men den rene pris – som for en svensker står i 750 svenske kroner – er mere end dobbelt så høj som de broer i verden, som er de næstdyreste at køre over i egen bil.

Det er broerne mellem Kobe og Naruto i Japan, Confederation Bridge i Canada og så Storebæltsbroen fra Korsør over Sprogø til Nyborg.

Ifølge Sydsvenskan skal man køre over Øresundsbroen 17 gange, før gennemsnitsprisen bliver lavere, end når man får rabat på at krydse Storebæltsbroen. Derefter er Øresundsbroen den næstdyreste bro i verden for kunder med rabat.

Øresundsbrokonsortiet ejes i fællesskab af den danske og den svenske stat.

»Vi har ikke anvendt en eneste skattekrone for at betale for denne bro. Og indtil nu har vi endnu en skyld tilbage at betale,« siger Linus Eriksson, som er administrerende direktør for Øresundsbrokonsortiet, til avisen.

Han tilføjer, at en anden årsag til den høje pris er, at billetten for at køre i bil eller lastbil over Øresund skal koste, hvad man betaler for at sejle med færgen mellem Helsingør og Helsingborg. Det var en del af den aftale, som Danmark og Sverige i 1991 indgik om byggeriet af Øresundsbroen, der blev indviet i 2000.

»Af hensyn til færgetrafikken kan vi ikke fastsætte, hvilken pris vi selv ønsker,« siger Linus Eriksson, som forudser, at en halvering af billetprisen på Øresundsbroen inden for et par timer ville udløse en stævning fra det svenske færgeselskab Øresundslinjen, som driver færgefarten mellem Helsingør og Helsingborg.

Siden broen åbnede, er en enkeltbillet med bil over Øresund blevet omkring 42 procent dyrere for danskere.

Bestyrelsesformand: Det er danskernes skyld

Bo Lundgren, som er tidligere partileder for det konservative Moderaterna og gennem ni år har været bestyrelsesformand for Øresundsbrokonsortiet og det svenske ejerselskab Svedab, siger, at det er danskernes skyld, at priserne er så høje.

»Vi svenskere forsøger at holde priserne tilbage, mens den danske ambition, helt forståeligt, er: 'Kan vi forhøje priserne, så vi får endnu flere penge ind? Så kan vi bidrage til at finansiere andre projekter.' Det er bare at acceptere, at sådan er det,« siger han til avisen.

Bo Lundgren var skatteminister i 1991, da det blev besluttet at bygge broen.

Det svenske dagblad Kvällsposten havde gennem flere år en fast markering på sin lederside, hvor der stod »... i øvrigt mener vi, at priserne på Øresundsbroen skal sænkes« med reference til den romerske statsmand og forfatter Cato den ældres faste afslutning på sine senatstaler, hvor han talte for et ødelæggende angreb på den fønikiske koloni Karthago: »Praeterea censeo Karthaginem esse delendam« (I øvrigt mener jeg, at Karthago bør ødelægges).

Den billigste måde at krydse Øresundsbroen på er i øvrigt at tage toget. Her koster en enkeltbillet mellem København og Malmø ifølge Rejseplanen 97 danske kroner, hvor den købt i Sverige koster 150 svenske.

Øresundsbroen blev indviet 1. juli 2000 og består af en kunstig halvø ud for Amager, en 3,7 kilometer lang sænketunnel under Drogden, den kunstige ø Peberholm ved Saltholm og en 7,8 kilometer lang bro. Den samlede længde fra kyst til kyst er 15,9 kilometer. Der er en firsporet motorvej og en dobbeltsporet jernbane under kørebanen.

I 2024 kørte i alt 7.573.367 biler, motorcykler, busser, last- og varebiler over Øresundsbroen, det hidtil største antal siden broens åbning.

Den danske industrikoncern FLSmidth har indgået aftale om salg af sin cementforretning.

Det skriver FLSmidth i en selskabsmeddelelse.

Salget sker til et datterselskab under kapitalfonden Pacific Avenue Capital Partners, og prisen lyder på op til 1,1 milliard kroner.

FLSmidth får i første omgang omkring 550 millioner kroner for forretningen. Oveni prisen kan der dog komme yderligere op til 550 millioner kroner, hvis visse ikke offentliggjorte resultater er opnået, lyder det.

FLSmidth meddelte i januar 2024, at man aktivt ledte efter en køber til den del af forretningen, som leverer til cementindustrien.

Efter det indledende arbejde lød det fra selskabets finansdirektør, Roland Andersen, at man håbede, at der kunne være underskrevet en salgskontrakt inden slutningen af 2024.

Senere lød det, at forventningen var, at et salg kunne ske tidligst i slutningen af 2024.

Efter at salget er blevet offentliggjort fredag eftermiddag, stiger aktien over seks procent.

Salget skal give FLSmidth mulighed for at øge sit fokus på den del af forretningen, som sælger teknologi og serviceydelser til mineindustrien.

- Frasalget giver os mulighed for at skærpe vores fokus på vores kerneforretning inden for minedrift og positionere FLSmidth som en rendyrket leder i mineindustrien, siger topchef Mikko Keto i meddelelsen.

Handlen inkluderer alle relevante medarbejdere, aktiver, intellektuelle rettigheder og teknologi.

FLSmidth forventer, at handlen kan blive gennemført i anden halvdel af 2025.

I forlængelse af meddelelsen om salgsaftalen har FLSmidth desuden oplyst, at man igangsætter et aktietilbagekøb for op til 1,4 milliarder kroner. Tilbagekøbet vil ske inden næste generalforsamling, som ventes 24. marts 2026.

FLSmidth har ikke igangsat et aktietilbagekøbsprogram siden 2012.

Aktietilbagekøb er en måde for en virksomhed at fordele overskud til aktionærerne på linje med udbytte.

Det fungerer ved, at virksomheden køber aktier på børsen og derefter annullerer dem. På den måde bliver værdien af de tilbageværende aktier mere værd, fordi kagen bliver mindre.

/ritzau/