Hedebølger, skovbrande og dyre flyafgange afholder flere og flere europæiske turister fra at rejse i juni, juli og august måned.

Samtidig ser danske rejsearrangører, at appetitten på rejser uden for sommermånederne er opadgående.

Ifølge en undersøgelse, foretaget af European Travel Commission, fravalgt ni procent af de europæiske turister at rejse mellem juni og august i 2025. Det skyldes blandt andet hedebølgerne i Sydeuropa, hvor temperaturerne kom over 40 grader i lande som Spanien, Italien og Frankrig. I samme periode sidste år undlod 8,5 procent af de adspurgte at rejse i juni, juli og august måned.

Det skriver Financial Times.

Risikoen for ekstreme hedebølger og skovbrande får i højere grad turister til at lægge deres ferier i den såkaldte »skuldersæson« (foråret og efteråret), lyder det i undersøgelsen.

Selvom det er tidligt at spå om, er tendensen muligvis kommet for at blive, siger Jakob Hahn, der er branchedirektør i REJS, brancheorganisation for rejsebureauer under Dansk Erhverv.

»Det er en ny tendens, at rejsebureauerne forsøger at udvide sommersæsonen og på den måde gøre den mere fleksibel for at mindske presset i højsæsonen. Jeg tror, at det er en tendens, der vil brede sig, så længe de rejsende efterspørger det.«

Også lidt en »medieting«

Et af de rejsebureauer, der har forsøgt at forlænge sommersæsonen, er Spies. Danske rejsende kan sætte sig på et fly mod Cypern helt til slutningen af november, fortæller Sofie Folden Lund, der er kommunikationschef i Spies Rejser.

»Vi er startet i det små, da vi kan se en mindre tendens til, at danskerne gerne vil sydpå i skuldersæsonen. Det hænger også sammen med, at mange gerne vil være aktive i deres ferie og eksempelvis vandre eller cykle, og det er rarere i de køligere måneder.«

Det er dog vigtigt at hæfte sig ved, at der er tale om en mindre tendens – og ikke en stor forskydning i måden, danskerne rejser på.

»Vi sender en kvart million danskere afsted om året, og langt størstedelen rejser i skolernes ferie. Vi har altså ikke færre danskere, der rejser i den periode, og det er ikke mit indtryk, at vores gæster frygter hedebølger eller skovbrande, når de skal planlægge deres rejse.«

Samme pointe kom fra flere danske rejsearrangører i Information i juli – ekstrem varme er endnu ikke helt nok til at afskrække de danske rejsende.

»Jeg ser det som sådan en medieting. Hedebølger som den, vi har nu, havde vi også for 40 år siden og sikkert også for 100 år siden. Det er der ikke noget nyt i, lød det for eksempel fra direktør i Bravo Tours Peder Hornshøj.

Uanset hvad er der ikke noget der tyder på, at europæerne samlet set kommer til at rejse mindre end tidligere.

Som Dame Irene Hays, direktør i det britiske rejsebureau Hays Travel, siger til Financial Times:

»Folk vil undvære en ny sofa, et nyt badeværelse, et nyt køkken, måske endda en ny bil, men de er passionerede omkring at rejse.«

Det bliver en skidt exit for en af verdens mest ikoniske investorer, når han nu slipper tøjlerne for sine ellers særdeles indbringende investeringer.

Den 94-årige amerikaner Warren Buffett har fået tilnavnet »Oraklet fra Omaha«, fordi han har haft så stort held med at ramme rigtigt, når han satte sine penge i nye virksomheder og projekter.

Det er sket gennem holdingselskabet Berkshire Hathaway, som han har været storejer i og nu gør klar til at overdrage hovednøglen til.

Men på falderebet må Warren Buffett alligevel ærgre sig. Berkshire Hathaways aktier har nemlig klaret sig langt dårligere end det samlede aktiemarked – og vel at mærke med en af de største afstande i årtier.

Berkshires aktiekurs er ifølge Financial Times dalet med 14 procent, siden den navnkundige investor 2. maj fortalte, at han nu vil trække sig tilbage.

I samme periode er det brede, amerikanske S&P 500-aktieindeks steget i værdi med 11 procent.

Det bliver Greg Abel, der skal træde ind i hans rolle som topchef for Berkshire. Abel har hidtil været ansvarlig for Berkshires investeringer uden for forsikringsverdenen.

God og rig historik

Warren Buffett overtog Berkshire i 1965, og selskabet har ellers overgået S&P 500 med mere end fem millioner procentpoint, når det kommer til at få pengene til at forrente sig.

At Berkshire nu har klaret sig så meget dårligere, er ikke sket over nogen tremånedersperiode siden 1990.

Investorikonet skabte megen uro på aktiemarkedet, da han i 2024 solgte en stor portion af sine aktier i iPhone-producenten Apple, og nu har Berkshire gennem 11 på hinanden følgende måneder solgt ud af sin generelle aktiebeholdning, således at kontantbeholdningen ved udgangen af juni udgør 30 procent af selskabet.

Warren Buffett er lige nu verdens tienderigeste med en personlig formue på 140 milliarder dollar ifølge nyhedsbureauet Bloombergs milliardærindeks.

Også på Europas allerstørste bilmarkeder fortsætter den amerikanske bilproducent Teslas store nedtur – mens den store kinesiske konkurrent skyder fremad.

I både Storbritannien og Tyskland faldt Teslas salg i juli igen markant, sådan som det var tilfældet på størstedelen af de europæiske bilmarkeder.

Det viser de helt nye julital, som først er kommet nu.

I Tyskland, som er Europas største bilmarked og hjemsted for Teslas eneste europæiske fabrik, solgte Tesla 55,1 procent færre biler i forhold til i juli 2024, nemlig nu blot 1.110 biler. Tyskland er Europas største økonomi, og for hele 2025 – januar til juli – er Teslas salg nu sammenlagt 57,8 procent mindre end i samme periode sidste år.

I Storbritannien dykkede salget i juli med 59,9 procent til blot 987 biler mod 2.462 solgte Tesla-biler i juli 2024.

Som ekstra salt i såret kan Tesla se sin store kinesiske konkurrent BYD sætte salget i femte gear.

BYD overhalede i 2024 Tesla og er nu verdens største producent af elbiler, og væksten fortsætter trods de ekstraafgifter, som EU for et år siden lagde på alle biler produceret i Kina og importeret til Europa.

I juli mere end firdoblede BYD sit britiske salg til 3.184 biler, mens salget i Tyskland i den midterste sommermåned er steget med næsten 390 procent.

Markant fremgang for BYD

I Frankrig, som er Europas tredjestørste elbilmarked, faldt Tesla-salget i juli med 26,6 procent og ligger nu for årets første syv måneder 40 procent under sidste års niveau. Det viser de tal, der kom i sidste uge.

Tilbagegangen over hele linjen kommer, selv om bilsalget generelt – og elbilsalget i særdeleshed – vokser. Det tyske elbilsalg var i juli 58 procent højere end sidste år på samme tid, mens det britiske elbilsalg lå ni procent højere.

BYDs salg på det tyske marked var i juli for tredje gang i år højere end Teslas, og i Storbritannien har BYD seksdoblet sit salg, så det kinesiske selskab nu sidder på 1,91 procent af det samlede marked. Det er imidlertid fortsat blot en tiendedel af, hvad Tesla sælger her.

EUs straftold på biler gælder alle biler produceret i Kina og importeret til Europa, uanset bilmærket. Dermed er det ikke blot kinesiske producenter, der rammes. Også Tesla, tyske Volkswagen og andre, der får biler fremstillet i Kina, bliver pålagt ekstratold.

Det sker, fordi EU mener, at biler i Kina produceres med statsstøtte i ryggen. Dermed kan de sælges langt billigere i udlandet end biler fremstillet i f.eks. Europa.

Det er Tesla-topchef og storejer, Elon Musks, engagement i amerikansk politik på Donald Trumps side, der har kostet Tesla stort – og ikke kun i Europa.

Den afgående topchef for medicinalgiganten Novo Nordisk bekræfter nu, at der er fyringer på vej.

Direkte adspurgt om de forventede fyringer, når han fra i morgen, torsdag, overdrager roret til sin efterfølger, Mike Doustdar, siger Lars Fruergaard Jørgensen til DR:

»Det kommer der jo sikkert til. Når man skal justere en virksomhed, er der nogle områder, hvor man skal være færre, nogle, der skal være mindre. Så vi kommer nok ikke uden om fyringer«.

Lars Fruergaard Jørgensen har 6. august sin sidste arbejdsdag i koncernen, som han har stået i spidsen for siden 2017. Novo Nordisk meldte 16. maj ud, at Lars Fruergaard Jørgensen stopper »efter gensidig aftale«.

Vil »sikre effektivitet«

At der kommer besparelser, fremgår også af de officielle udmeldinger fra medicinalkæmpen i det regnskab for 1. halvår, som Lars Fruergaard Jørgensen fremlagde onsdag morgen.

»Som følge heraf træffer vi foranstaltninger til at skærpe vores kommercielle eksekvering yderligere og sikre effektivitet i vores omkostningsbase, samtidig med at vi fortsætter med at investere i fremtidig vækst,« er den snart tidligere topchef citeret for at sige i forbindelse med sin sidste handling.

Novo Nordisk, der har hovedsæde i Bagsværd nord for København, havde ved udgangen af juni 78.387 ansatte mod 69.260 for et år siden.

Tirsdag i sidste uge, hvor Novo Nordisk nedjusterede og udløste et gigantisk aktiekursfald, var der på medicinalselskabets hjemmeside slået 840 ledige jobs op globalt. I dag er tallet omkring 700.

Selskabet blev stiftet i 1923 og har produktionsfaciliteter i 13 lande samt ti forsknings- og udviklingscentre i fem lande – Kina, Danmark, Indien, Storbritannien og USA.

Novo Nordisk leverer sine produkter til 170 lande.

Argentinas præsident Javier Milei har øjnene stift rettet mod midtvejsvalget i oktober med håbet om at få et mere medgørligt flertal i parlamentet. Men det ser ud til at blive op ad bakke.

De seneste meningsmålinger viser en klar forværring af opbakningen til Milei i løbet af juli. Et flertal mener nu, at de mange ofre for at stabilisere økonomien ikke er det værd.

Det er stort set det værste, der kan ske for en præsident, som har igangsat historiske reformer – og som ikke har givet sig en tomme i sine målsætninger.

Milei har ellers opnået lidt af en sejr ved, at USAs præsident Trump »kun« har sat ti procent told på varer fra Argentina, mens nabolandet Brasilien har fået 50 procent pålagt.

Økonomien har overgået alle forudsigelser med en forventet vækst i år på over fem procent, båret af stigende private investeringer og højere privatforbrug. Det har også givet en fremgang i beskæftigelsen langt tidligere end forventet.

Men Mileis hårde reformkurs bliver ved med at gøre ondt på mange, og det er altid risikoen ved genopretningsprocesser i demokratier; at den folkelige tålmodighed ikke holder længe nok til at få gavn af gevinsterne.

Ingen leflen

Man kan ikke beskylde Milei for, at han lefler for vælgerne.

Præsidenten har netop nedlagt veto mod en lov, der skal give folkepensionen og invalidepensionen et løft som kompensation for den tabte købekraft under hyperinflationen. Desuden blokerede han for at fortsætte med at suspendere reglerne om, at man skal have bidraget til pensionssystemet i mindst 30 år for at få pension.

Ifølge Buenos Aires Times arbejder omkring 40 procent af argentinerne i den uformelle del af økonomien, hvor man ikke bidrager til pensionssystemet – og nu får de altså ikke pension. Det er pensionisterne, der har båret langt den største byrde i den historiske vending i de offentlige finanser. 70 procent lever nu under fattigdomsgrænsen.

Mileis argument for at nedlægge veto er, at loven er finanspolitisk uansvarlig, fordi den ikke anviser en finansiering. Og Milei nægter at acceptere love, der forøger presset på de offentlige finanser.

Fastholdelsen af overskuddet på statsfinanserne er helt afgørende for Mileis stabiliseringsforsøg. Det er også her, han politisk er mest på kollisionskurs med USAs præsident Trump, der er bedøvende ligeglad med statsfinanserne.

Men overskuddet betyder, at der ikke skal stiftes ny gæld – og at man gradvist kan sætte tempoet i seddelpressen ned.

Et hårdt tryk på bremsen

Mileis centralbank har de seneste uger parkeret foden hårdt på bremsen. Årsstigningen i seddelomløbet lå så sent som i februar på 175 procent, hvilket i sig selv er med til at føde inflation. Når der hele tiden kommer mange flere penge i omløb, mister de deres værdi i forhold til alt andet.

Milei lod seddelpressen køre så hurtigt, fordi kontanterne skulle bruges til at lette oprydningen i en masse finansielt kemisk affald på centralbankens balance.

Men i maj steg seddelmængden slet ikke. Seddelpressen holdt stille. Og udmeldinger fra regeringen tyder på, at det samme er tilfældet hen over sommeren. Det har lagt et kæmpe pres på bankerne, for pludselig er pengerigeligheden forsvundet fra det finansielle marked og har presset renterne i vejret. 

Alt dette skyldes Mileis hovedfokus, som han skal sælge sin politik på mere end noget andet:

At få inflationen under kontrol, men måske endnu mere at sikre en stabil valuta, som argentinerne kan have tillid til.

Det går godt med inflationen, hvor de månedlige stigninger i forbrugerpriserne nu er de laveste i fem år. Den årlige inflation er nede på 39 procent fra 289 procent i april sidste år, og kan nå under 30 procent inden året er omme. 

Men valutaen har ikke haft en god sommer. Netop som valutaindtægterne fra årets høstsæson begyndte at ebbe ud, er forbrugernes og virksomhedernes efterspørgsel efter dollar til køb af varer steget. Det samme er argentinernes rejselyst, som har givet et rekordstort underskud på turistbalancen. 

Resultatet er, at pesoen efter en flot debut som nogenlunde flydende i april faldt med 12 procent over for dollaren i juli. Det er det største fald i valutaen, siden Milei devaluerede pesoen med 50 procent ved sin tiltrædelse i december 2023. Dermed begynder pesoen at nærme sig bundgrænsen, som Milei definerede i april.

Det betyder også, at den styrkede tillid, som skabte en generel positiv stemning i forsommeren, nu er afløst af nervøsitet.

Milei har fået udbetalt nye rater af lånene fra Den Internationale Valutafond (IMF), men skal ikke bruge pengene på at stabilisere valutaen med et massivt markedspres. Derfor er man nødt til at træde på bremsen og give højere renter for at tiltrække kapital udefra. Det gør ondt på økonomien.

Problemerne hober sig op på den korte bane.

Gode strukturelle fremskridt

Der er faktisk mange ting, der begynder at flaske sig på den rigtige måde som følge af de mange tiltag for at sikre internationale investeringer.

Flere store privatiseringer er ved at blive sat i søen, hvilket sammen med en realistisk prissætning på forsyningsydelser som vand og elektricitet skal sætte gang i investeringerne igen.

Der er sket en massiv udbygning det seneste år af Argentinas produktion af olie og naturgas – og den tilhørende infrastruktur – der vil gøre landet mindre afhængigt af import og med tiden bidrage med store valutaindtægter. Her skal udlandet bidrage med milliarder til en fortsat udbygning.

Milei har kraftigt reduceret beskatningen af eksport af landbrugsvarer, hvilket forventes at føre til en forøgelse af dyrkning og høstudbytter. Det vil allerede fra næste år skæppe i valutakassen.

Sammen med en kraftig slankning af den offentlige sektor og liberaliseringer af økonomiens grundstrukturer, skal dette give højere vækst og højere velstand. Men som det også noteres i Buenos Aires Times, er landet dybt splittet. Der er dem, der udnytter de nye muligheder og er en del af succeshistorien, og dem, der er blevet efterladt på perronen.

Prisen for at genopbygge tillid efter så mange års vanrøgt er høj.

Det er en pris, som argentinerne i stigende grad ikke er villige til at betale. Kun 17 procent vurderer, at deres personlige økonomiske situation er bedre end for et år siden, mens 48 procent mener, at den er dårligere.

Hvis Milei får et flertal imod sig i parlamentet i oktober, risikerer Argentina som så mange gange før at sætte et populistisk punktum for en reformproces, der aldrig fik lov til at folde sig helt ud.

Milei har to måneder til at rette op på en skude, der på kort tid er kommet alvorligt ud af kurs.

Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør

Novo Nordisk-aktien ligger til et mindre fald, efter at selskabet har offentliggjort sit regnskab for første halvår.

Kort efter klokken 10.00 ligger aktien til et fald på omkring 0,3 procent.

Siden Novo Nordisk nedjusterede sine forventninger til salgsvæksten i 2025 for otte dage siden, er aktiekursen faldet over 30 procent.

Kort efter nedjusteringen meddelte selskabet også, at det bliver Mike Doustdar, som skal overtage som topchef efter Lars Fruergaard Jørgensen. Han har hidtil haft ansvar for Novos salg på markeder uden for USA.

Mike Doustdar overtager torsdag. Regnskabet, som er blevet præsenteret onsdag, bliver dermed det sidste med Lars Fruergaard Jørgensen som topchef.

I et interview med TV 2 News siger den afgående topchef, at han afleverer et stærkere Novo Nordisk, end det han overtog, da han blev topchef i 2017.

- Der har været nogle meget høje forventninger om, at vi skulle vokse meget mere, end vi gør nu. Men jeg føler, at der er et Novo Nordisk, som stadig er stærkt, og som har solid vækst i den kommende periode, siger han.

Da Lars Fruergaard Jørgensen overtog posten som administrerende direktør i Novo Nordisk fra Lars Rebien Sørensen i 2017 var aktiekursen 127.

Under Fruergaard steg kursen gradvist, indtil den toppede i sommeren 2024 over kurs 1000.

Men i løbet af det seneste år er over en tredjedel af kursen blevet skåret af, så den onsdag ligger en smule over kurs 300.

Lars Fruergaard Jørgensen siger til TV 2 News, at han godt forstår, at der er nogle, som har købt en aktie til en høj kurs, som er skuffede.

Men han holder fast i, at Novo Nordisk stadig er en stærk virksomhed med udsigt til vækst i de kommende år.

- Nogle gange ser man en boble, når der kommer et nyt marked. Det er ikke altid, det går lige så hurtigt, som man havde forventet. Jeg er fortrøstningsfuld omkring, at vi kan fortsætte med at vokse, siger han.

/ritzau/

Udfordringerne er væltet ned over Mærsk gennem 2025. Krige, toldbarrierer og lukkede sejlruter har gjort det vanskeligt at drive et globalt rederi.

Torsdag kommer et længe ventet halvårsregnskab fra den store danske koncern. Analytikere forventer dog, at investorerne, der håber på mange nye oplysninger fra topchef Vincent Clerc, bliver skuffede

»Nogle drømmer om, at de kan sige noget om, hvad alt det her told kommer til at betyde. Men jeg tror, at det bliver meget svært for Mærsk at levere gode svar på de spørgsmål, som investorerne med rette vil stille,« siger Per Hansen, investeringsøkonom i Nordnet.

2025 har budt på en lang række uforudsigelige begivenheder, som hele tiden vender op og ned på Mærsks forretning.

De store uroligheder i Mellemøsten har blandt andet ført til amerikanske angreb i Iran, som på et tidspunkt truede med at lukke det stærkt trafikerede Hormuzstrædet mellem Den Persiske Bugt og Omanbugten.

Samtidig har Rødehavet længe været umuligt at gennemsejle for Mærsk og de andre store rederier, fordi houthierne – den iransk støttede oprørsbevægelse i Yemen – har rettet utallige angreb mod vestlige handelsskibe. Det er sket i sympati med palæstinensernes kamp mod Israel i Gaza.

Angrebene, der flere gange er blevet besvaret af modangreb fra USA og andre NATO-lande, har medført, at skibe er blevet sænket og kapret, samtidig med at søfolk har mistet livet.

Den konflikt har medført, at de vestlige rederier i stedet for at bruge Suezkanalen tager den otte-ti dage længere tur på 7.300 kilometer syd om Afrika.

Donald Trumps toldkrig

Samtidig har den amerikanske præsident, Donald Trump, varslet et utal af toldsatser på varer, der ankommer til USA. I en periode var der for eksempel 145 procent told på kinesiske varer til USA, mens Kina den anden vej havde pålagt amerikanske varer en told på 125 procent.

Både Kina og EU har nu indgået handelsaftaler med USA

»Hele verden ser lige nu mærkelig ud, og det er meget svært at sige noget om, hvad der kommer til at ske,« lyder det fra Per Hansen.

Haider Anjum, senioranalytiker i Jyske Bank, peger på, at Mærsk trods alt kan glæde sig over de store foreløbige handelsaftaler, som USA har underskrevet med Kina og EU.

»Vi har fået lidt mere klarhed, efter at USA og Europa har indgået en handelsaftale,« siger han.

Aftalen mellem USA og Kina blandt andet genskabt væksten i fragtmængderne mellem de to lande, efter at den stort set var gået i stå, mens de to lande forhandlede om toldsatserne. Og kigger man aktieanalytikernes gennemsnitforventninger til indtjeningen er de ifølge Bloomberg steget med cirka 32 procent i forhold til, hvor de lå for tre måneder siden.

Stigende aktiekurs

Men Jyske Bank-analytikeren er sikker på, at det ikke er nok til, at Mærsk vil ændre sine egne forventninger

»Jeg tror ikke på en opjustering. Der er på nuværende tidspunkt stadig for mange spørgsmål og for meget usikkerhed. Hvis de gør det, sker det først ved næste kvartal,« vurderer Haider Anjum.

Mærsk-aktien har haft en pæn periode hen over sommeren. Siden den faldt til årets laveste niveau i kølvandet på Trumps mange toldtrusler på den såkaldte Liberations Day i begyndelsen af april, er den steget med mere end 40 procent

Haider Anjum vurderer dog, at aktien er kommet for højt op.

»Den kursudvikling tager ikke højde for, at industrien fortsat står over for store udfordringer. Ingen ved, hvad toldpolitikken reelt kommer til at betyde. Samtidig kommer der mange nye skibe ind næste år, hvilket vil lægge et pres på fragtraterne,« siger Haider Anjum.

Han peger også på, at hvis ruten gennem Det Røde Hav åbner igen, vil det frigøre endnu flere skibe og presse fragtpriserne ned.

Mærsk-regnskabet forventes offentliggjort kl. 8 torsdag morgen.

Novo Nordisks salg af vægttabsmidlet Wegovy er i første halvår vokset 78 procent på globalt plan, når man justerer for udsving i valutakurser.

Samlet lander salget i første halvdel af 2025 på 36,9 milliarder kroner.

Det viser Novo Nordisks regnskab for første halvår, som er blevet offentliggjort onsdag morgen.

Det amerikanske marked er det klart største, når det kommer til Novos salg af Wegovy. Halvårets vækst er dog drevet af både salget i USA og uden for USA.

Ser man kun på udviklingen på det amerikanske marked, er salget vokset 37 procent til 24,7 milliarder kroner i perioden.

Uden for USA er Wegovy-salget vokset med 335 procent til 12,2 milliarder kroner. Dermed er salget af Wegovy uden for USA blevet mere end firdoblet fra første halvår i 2024 til første halvår i år.

Wegovy er nu blevet lanceret i omkring 35 lande uden for USA, skriver Novo Nordisk i regnskabet.

Generelt er væksten i salget af Wegovy delvist opvejet af en nedgang i salget af Novos ældre vægttabsmiddel Saxenda.

Samlet er salget af vægttabsmidlerne Wegovy og Saxenda vokset med 58 procent på globalt plan, når man justerer for udsving i valutakurser.

I løbet af de seks måneder har Novo Nordisk solgt vægttabsmidler for 38,8 milliarder kroner.

I sidste uge nedjusterede Novo Nordisk sine forventninger til væksten for det samlede salg i 2025.

Nedjusteringen skyldtes ifølge Novo Nordisk blandt andet, at der fortsat produceres og sælges kopivarianter af vægttabsmidlet Wegovy i USA, hvilket påvirker salget.

Novo Nordisk har sagt, at virksomheden forfølger flere forskellige strategier for at få andre producenter til at stoppe med at sælge efterligninger af selskabets produkter.

I et interview med TV 2 News siger den afgående topchef, Lars Fruergaard Jørgensen, at han er overbevist om, at det vil lykkes Novo Nordisk at få kopisterne ud af markedet.

- Vi er udfordret i det amerikanske marked af, at der er nogen, der har lavet en kopi af vores produkt. Jeg er ret sikker på, at vi får det ud af markedet, siger han og nævner blandt andet, at Novo Nordisk har taget en række juridiske skridt.

Tirsdag aften oplyste Novo Nordisk, at selskabet har indledt over 130 søgsmål på tværs af 40 delstater i USA for at stoppe udbredelsen af efterligninger af semaglutid, som er det aktive stof i Wegovy og Ozempic.

Alene tirsdag indledte Novo Nordisk 14 nye søgsmål, lød det.

/ritzau/

Novo Nordisk-aktien lagde onsdag morgen for med en stigning på lige omkring +1,80 procent, inden kursen blot et minut senere dykkede tilbage omkring nul.

Det skete, efter at medicinalgiganten onsdag morgen fremlagde et regnskab, der ikke rummede mange overraskelser oven på sidste uges voldsomme nedjustering, som kostede giganten store summer i markedsværdi.

Novo Nordisk er så betydelig en virksomhed for det danske nationalregnskab, at nedjusteringerne var medvirkende årsag til, at Nykredit tirsdag nedjusterede forventningen til den ventede, gennemsnitlige vækst i det danske bruttonationalprodukt i år fra 3,5 procent til blot 0,9 procent.

Ifølge investeringsøkonom Per Hansen fra den svenske investeringsbank Nordnet gav regnskabet »ikke svar på de væsentlige spørgsmål, som de har, og som har drevet aktiekursen ned«.

Onsdag morgens topscorere på fondsbørsen i København i C25-indekset over de mest handlede, danske aktier var NKT med +1,85 procent, isoleringskoncernen Rockwool med +1,60 procent og Sydbank med +1,51 procent.

Bunden udgjordes af smykkevirksomheden Pandora med -0,79 procent, medicinalselskabet Genmab med -0,66 procent og altså Novo Nordisk med -0,30 procent efter ti minutters handel.

Den danske medicinalgigant Novo Nordisk ruster op i bestyrelsen og henter en profil fra Pfizer med ind som observatør.

I forvejen sidder den tidligere Novo Nordisk-topchef Lars Rebien Sørensen med som observatør. Han er bestyrelsesformand for Novo Nordisk Fonden, der ejer aktiemajoriteten i den danske gigant.

Svenske Mikael Dolsten er fra 5. august trådt ind med henblik på at blive nomineret til valg på den årlige generalforsamling, der holdes i 2026.

Det fremgår af Novo Nordisks halvårsregnskab, der kom onsdag morgen.

Mikael Dolsten har mere end 30 års erfaring som leder i medicinalindustrien i Europa og USA. Gennem 16 år var han øverste ansvarlige for medicinalkæmpen Pfizers forskning og udvikling. Desuden har han haft ledende stillinger i selskaber som Boehringer, Ingelheim, AstraZeneca og Wyeth.

Den svenske topforsker var dybt involveret, da Pfizer i hast skulle producere en vaccine mod coronavirussen tilbage i 2020.

Mikael Dolsten er både svensk og amerikansk statsborger og ph.d. i tumorimmunologi og er uddannet læge fra Lunds Universitet. Han er vokset op i den svenske vestkystby Halmstad. Den internationale karriere som forsker blev indledt ved Lunds Universitet, inden han fik job i den internationale medicinalindustri og omkring 2005 flyttede med familien til en forstad i USA.

»Dr. Mikael Dolsten vil tilføje dyb videnskabelig og strategisk ekspertise inden for forskning og uddannelse til Novo Nordisks bestyrelse,« hedder det i regnskabets præsentation af den nye observatør.